HVAD LAVER JEG DOG HER?!
Q&A

HVAD LAVER JEG DOG HER?!

Om skuespiller Steffen Sommerstedts vej ind i teatret, og dengang han genfandt kontakten til publikum på et loft
01. juli 2020
Foto: Christian Ehlers
Den lokale skuespiller, Steffen Sommerstedt, er her, der og alle vegne på Sydsjælland. Steffen spiller sine egne børneteaterforestillinger, er gode venner med Næstveds børnekulturmaskot Næssi, og er oftest med når der sker noget nyt i kulturen. RIDER har stillet skuespilleren en række spørgsmål om hans vej ind i teaterverdenen, og om hans helt særlige passion for fortælling.
IMG 8134 bbh(1)

Steffens vej ind i teaterverdenen

-Hvornår begyndte du at spille teater?
Jeg har spillet teater så længe jeg kan huske. I skolen lavede jeg små forestillinger og sketchshows sammen med mine klassekammerater. Jeg var lidt længe om at opdage Ungdomsskolen, så jeg var 17 år før jeg startede på et dramahold, til gengæld blev jeg hængende længe og blev siden ansat som underviser. Jeg medvirkede i alle de store forestillinger som Ungdomsskolen og Musikskolen lavede sammen op igennem 90erne. De forestillinger, hvor jeg fik mulighed for at arbejde sammen med professionelle teaterfolk, har haft meget stor betydning for de valg jeg har truffet i mit liv. Jeg har en stor opmærksomhed på at ”give tilbage af den skuffe” og facilitetere møder mellem amatører og professionelle teaterfolk i forskellige sammenhænge.

”Den første forestilling jeg medvirkede i på Ungdomsskolens dramahold var 'Frode og alle de andre rødder', hvor jeg spillede dobbeltrollen som løbehjulstyv og sur skolelærer ”

-I hvilken forestilling spillede du din allerførste rolle?
Det kommer lidt an på hvor meget man skal tælle med. Den første rolle jeg overhovedet kan huske, at jeg har haft var som Snemand Frost i en dramatisering af sangen om Snemand Frost og Frk. Tø – det var da jeg gik i børnehaveklassen på Sct. Jørgens Skole. Den første forestilling jeg medvirkede i på Ungdomsskolens dramahold var ”Frode og alle de andre rødder”, hvor jeg spillede dobbeltrollen som løbehjulstyv og sur skolelærer (mange år efter var det faktisk også den første forestilling jeg instruerede samme sted). Den første af de store 90er projekter jeg var med i var Odysseus, hvor jeg var ond officer.
Men min første rolle som professionel var i 2000 på Teatret Cantabile 2. Det var en dramatisering af Kvinden i Sandet af Kôbô Abe. Jeg var teaterskoleelev da vi lavede forestillingen, og en genopsætning og efterfølgende danmarksturne blev så den første opgave som færdiguddannet skuespiller.
Den dag i dag er Cantabile 2 det første sted jeg kikker hen, når jeg trænger til også at arbejde freelance ved siden af Aspendos

-Hvad kan du bedst lide ved at spille teater?
Det syntes jeg er rigtig svært at sætte ord på. Men der er ingen tvivl om, at det kan samles i to overskrifter: ”den skabende proces” og ”kontakten med publikum”.
Tidligt i min karriere medvirkede jeg i flere meget store opsætninger med mange medvirkende og stort publikum. Det havde jeg rigtig gode oplevelser med, men det var også som om at der manglede noget.
Da jeg – lidt ved en tilfældighed og mest fordi jeg ikke kunne sige nej – pludselig sad på et lille loft på Ringsted Museum, med en lille børneteaterforestilling jeg selv havde lavet fra bunden, og skulle spille for kun 15 børnehavebørn, tænkte jeg "hvad laver dog jeg her?!" Det var ikke det min skuespillerdrømme handlede om. Da ungerne kom, spillede jeg for første gang en forestilling, hvor jeg så mit publikum direkte i øjnene – hver og én – og for alvor kunne vi reagere på hinanden undervejs. Det var en ahaoplevelse som fik mig til at huske hvorfor jeg i sin tid forelskede mig i teatret. Siden dengang har små forestillinger for børn været det vigtigste for mig. De sidste år har jeg også søgt den samme nærhed i forestillinger for voksne – bla. via fortællecaféer som den vi laver på Grønnegade Kasserne.

Steffens passion for fortælleteater

-Hvad er fortælleteater?
Præcis hvornår en historiefortælling bliver til teater (eller omvendt), er der meget delte meninger om.
Jeg vil definere fortælleteater som en iscenesat fortælling hvor skuespilleren fortæller en historie – men det kan du jo sige om enhver teaterforestilling, og rigtig meget god story telling . Så her ”spilles” historien ikke, den fortælles i en iscenesat form, altså der er taget stilling til et samlet udtryk visuelt og dramaturgisk.

-Kan du fortælle hvad der kendetegner moderne fortælleteater?
Jeg oplever dels en tilbagevenden til noget helt klassisk, det kan være gamle fortællinger der har en evig relevans, og en tendens til meget urbane ”jeg fortællinger”, ofte mere eller mindre baseret på egne oplevelser og med et humoristisk tvist. Selv er jeg lige nu meget optaget af balancen mellem en stramt iscenesat form og den frie impulsive tilstedeværelse.

-Hvilke fortællere inspirerer dig?
Det mest inspirerende er at opleve mange forskellige fortællere – heldigvis er der rigtig mange virkelig gode fortællere i Danmark. Dario Fo er for mig en helt oplagt og grundlæggende inspiration. En gammel VHS- optagelse af Dario Fo´s Tigeren, som min kæreste lånte med hjem fra gymnasiet, var en øjenåbner som jeg selv i dag tænker tilbage på, når jeg arbejder med mit fortælleudtryk. Mens jeg gik på teaterskole så jeg Hans Henrik Clemmensen spille en af Fo´s forestillinger, det fik mig til at gå direkte hjem og skrive et oplæg til en forestilling jeg selv ville lave. Senere så jeg en del forestillinger med en anden lokal skuespiller, Peter Holst fra Det Lille Turnéteater. Peter var en stor inspiration for mig, da jeg grundlag Aspendos i den form det har i dag – og det er han stadig. Vigga Bro er naturligvis også en stor inspiration med sin særligt levende stil og fantastiske teknik, hendes brug af krop og stemme er beundringsværdigt. Også Carsten Islington er noget særligt, der ikke mange der kan fortælle med så stor autenticitet som han.

-Du arrangerer fortællecaféerne ORD i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Hvad kan publikum forvente i den nye sæson der strækker sig fra efterår 2020 til foråret 2021?
Igen i denne sæson vil hver aften byde på nye gæster. Jeg sammensætter et program som kommer til at byde på nogle af landets bedste historiefortællere, to gæstefortællere og så mig som fortællende vært. Jeg håber at nogle af dem jeg har nævnt, der inspirerer mig, vil være på programmet igen i år. Hvem det bliver er ikke på plads endnu – men jeg kan røbe at det ikke bliver Dario Fo! Desværre. Indimellem vil der være aftner hvor gæsten er en musiker. Netop den del udvider vi lidt i denne sæson. Vi afprøver nemlig det helt nye koncept Tones & Tales – her fortæller jeg historierne sammen med en musiker, som hører dem for første gang, mens vi optræder! Musikeren må altså improvisere underlægningsmusik og stemningsskabende passager, ud fra hvad jeg fortæller – samtidig vil musikernes bud hele tiden farve historierne, og tvinge mig til at fortælle dem, så de passer til den stemning der opstår mellem scene og publikum lige her og nu.
Det er noget jeg selv glæder mig rigtig meget til.

ORD Partout 712x250
ORD JegVarDerSelv web(1) 11180 Url

Hvem?
Navn:
Steffen Sommerstedt

Beskæftigelse:
Skuespiller og leder af Teatret Aspendos

Hvor er du født?
Jeg er født i min morfars seng på Ny Carlsberg Vej på Vesterbro i København.

MN hvid3
FB mærke hvid2
Instagram hvid2
Infostander hvid2(1)
Billetten hvid2
ugeavisen logo
Audioone hvid
Kunstfonden LOGO white tr bg
Sydkystdanmark hvid2
Hjertestarter hvid
Tourist 205 x 250 mm(4)