UDEN ØL OG BRØD DUR HELTEN IKKE

Kaffe eller Brændevin

Langt tilbage i kasernens historie er der ikke meget nedskrevet om mad og forplejning på kasernen. Men i forbindelse med krigen i 1864 kan man få et detaljeret indblik i soldaternes forhold, ikke mindst fra soldaternes breve hjem. Kosten indeholdt de samme hovedingredienser som har været gældende igennem årtusinder, nemlig korn og kød.

Da Næstveds 4. Dragonregiment red fra Grønnegades Kaserne til Sønderjylland i 1864, var der tre forskellige feltrationer de kunne forvente at modtage; 250g fersk oksekød med kogeærter, 325g fersk oksekød med 170ml byggryn samt salt, eller 250g klipfisk med 125g risgryn og 30g smør. Herudover blev der også hver femte dag udleveret næsten fire kilo rugbrød til hver mand, der skulle opbevares sammen med resten af provianten i soldaternes brødpose. Det betød selvfølgeligt at brødposerne tit fik besøg af mus og at vind og vejr fik brødet til at mugne.

En af de vigtigste dele af den daglige ration var soldatens valg af enten 112ml brændevin eller 12,5g ristede kaffebønder. Man kunne også fravælge disse to muligheder og få udbetalt tilsvarende to skillinger per dagsration. Brændevin var nemt at håndtere og kunne drikkes hvor og når som helst, men på de lange vagter i vinterperioden var en varm gang kaffe eftertragtet. Problemet var bare at kaffen skulle tilberedes med ild, hvilket ikke altid var muligt, uden at give sin position væk til fjenden.

Her på Grønnegades Kaserne opførte man i 1888 marketenderi og gymnastiksalsbygningen, der i dag fungerer som Teatersal og Café Grønnegade. I Oberstløjtnant P. Stoltzes bog fra 1968 "Pansertroppernes Befalingsmandsskoler" beskrives hvordan eleverne på Grønnegades Kaserne omkring 1914, mødte kl. 5.40. om morgenen og havde øvelse indtil middagsmaden kl. 13.30. Herefter skulle man være heldig hvis man havde fem minutter til overs til at besøge marketenderiet og købe en øl eller hvidtøl. Efter flere øvelser, teori og staldtjeneste stod den på aftensmad kl. 19.00. Stoltze skriver ikke noget om morgenspisning, men på et skema fra 1968 af hverdage på skolen, er alle tre måltider angivet;

Klokken -  Aktivitet

06.00     -  Opkald
06.30     -  Morgenspisning
07.00     -  Kvartereftersyn
07.20     -  Morgenparade
07.30     -  Undervisning
12.00     -  Middagshvil og -spisning
13.00     -  Undervisning
16.30     -  Fredag før lørdagsfrihed: Udgangsparade
16.30     -  Aftenspisning
01.00     -  I kvarter
01.15     -  I Seng

Udover de tre nævnte måltider og mulighed for i ny og næ købe sig til en forfriskning, så var det i de sene aftentimer på stuerne i tyskerbarakkerne på Lave Ridebane, at soldaterne havde mulighed for at indtage lidt ekstra proviant.

Nogle fik ansvaret for at holde liv i stuernes besværlige kakkelovne, mens andre klargjorde udrustning til eftersyn, og så var der de udvalgte ´te- og kaffefolk´ som dækkede op med varme drikke på sengekanten. Nogle var endda så heldige at få tilsendt brød, kage eller andre søde sager hjemmefra, som så blev delt med alle på stuen, ved disse aftenlige kaffeslabberaser.

Historisk bygning - Nyt køkken

På Grønnegades Kaserne foregik madlavning i kasernekøkkenet i marketenderibygningen og soldaternes måltiderne blev i efterkrigstiden serveret i den barak der var opført, hvor den nye glasbygning står i dag. Normalvis var det en civil ansat som drev marketenderiet og ligeledes i køkkenet har der været ansat civile kogekoner til stå for madlavningen til de mange sultne soldater.

I dag er det ikke uniformerede soldater der benytter sig af kasernens lokaler, men i stedet de mange koncert - og teatergængere og andre besøgende på kulturcentret. Madlavningen forsætter i den historiske bygning dog med nyt køkken. Hertil er det glædeligt at Café Grønnegade nu er under ny forpagter, Tobias Nyberg fra Madtrylleriet og er klar til at byde på en lækker a la carte menu og hyggeligt atmosfære til alle gæster. Caféen åbnede fredag 9. oktober.