I SAND SIDEN 1259
Kasernens fortid

I SAND SIDEN 1259

Renoveringen af det gamle Infirmeri på Grønnegades Kaserne har afsløret store mængder knogler fra middelalderen. Arkæologen der står for udgravningen, Tim Aunkilde fra Museum Sydøstdanmark, har aldrig oplevet noget lignende.
20. maj 2021
Foto: Christian Ehlers

De danske og latinske navne, samt funktionen af de mange knogler, falder prompte, så snart de brunede rester af mennesker dukker op af sandet og lander mellem hænderne på arkæolog Tim Aunkilde fra Museum Sydøstdanmark. Han står for arbejdet med at sikre alle knogler, der pludseligt er dukket op under et renoveringsarbejde på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Som arkæolog med speciale i biologisk antropologi er dette helt enestående. -Jeg har aldrig prøvet noget lignende, fortæller en synligt begejstret Tim Aunkilde. Til dagligt udgraver han sjældent knogler, så i øjeblikket er han ekstra glad.

Tim Aunkilde fortæller ivrigt om fundet

Arkæolog Tim Aunkilde fortæller ivrigt om fundet

Historien om slaget

Et blodigt slag stod i Næstved i år 1259. Her omkom minimum 1.800 mennesker der havde forsvaret sig imod kirken og kæmpede for Margrethe Sprænghest. Hun styrede landet som formynder for sin umyndige søn Erik Klipping(f. 1249.) efter at hendes mand Christoffer 1. var død mindre end en måned inden slaget ved Næstved.

Det var en strid om sønnen Erik der udløste den nationale krise der ledte til det blodige slag. Christoffer 1. ønskede at hans 9-årige søn og medkonge blev kronet, men dette nægtede ærkebispen af Lund og kongen kvitterede med at fængsle ærkebispen, hvorefter kirken nedlagde sanktioner over kongen og hans rige.

Herefter angreb et forbund bestående af Erik Abelsen, Roskildebispen og den danske vasal, fyrsten af Rügen, og holstenske grever (hvis hertugdømme Holsten Christoffer 1. tidligere havde nedlagt), i forsøget på at befri den fængslede ærkebisp. Det var altså denne hær der mødte Margrethe Sprænghests tropper, der var blevet forstærket af sjællandske bønder, den 14. juni 1259.

Det er entydigt sandsynligt, at det er knogler efter disse bønder, der er blevet begravet i sandet på toppen af sandbjerget vi i dag kalder Høje Plads. Begravet i vanære i ikke-indviet kirkegårdsjord.

-De her knogler har åbenbart haft de allerbedste forhold. Først har de været begravet direkte i sandet på sandbjerget, og da militæret i 1903 graver ud til byggeriet af Infirmeriet(opr. Epidemihuset, omdøbt i 1935 i forbindelse med nedlæggelsen af Garnisonssygehuset på Farigmagsvej, red.) dukker knoglerne op. De har så valgt at lægge knoglerne ”tilbage”, fyldt sand over og til sidst støbt det gulv der indtil nu har gemt knoglerne af vejen.

Kasse med knogler

Tim Aunkilde er en ivrig fortæller når det kommer til knogler og dansk middelalder. Han er vant til at håndtere knogler fra fortiden, men mængden og tilstanden de mange knogler er i, gør fundet i Infirmeriet helt enestående. Han må dog indrømme at komplette skeletter, hvor man med det blotte øje kan se, at det her er et og samme menneske der ligger foran en, er toppen at finde som arkæolog, og ikke som her i Infirmeriet, hvor alle knoglerne virker til at være hældt ned i et hul.

Og så er der lige det med de knogler der mangler. -Vi har endnu ikke fundet nogle hele kranier. Så dengang, da dragonerne(4. Dragonregiment, red.) byggede Infirmeriet, har man jo fået rekrutterne til at lave det hårde arbejde, og der er sikkert en del af dem der har fået en lidt makaber souvenir med sig hjem, fortæller en spekulerende Tim imens han drejer et kraveben mellem fingrene.

Ulrik Lindenskov ser Tim Aunkilde over skulderen

Teknisk serviceleder Ulrik Lindenskov følger nøje med i arbejdet

-Først tænkte jeg ”Åh nej. Det her stopper garanteret arbejdet i måneder”, fortæller kulturcentrets serviceleder, Ulrik Lindenskov, der holder snor i de mange faggrupper der skal til for at bevare Infirmeriet. -Og jeg håber selvfølgelig stadigvæk at det her ikke kommer til at tage for evigt. Men det vækker jo også barnet i mig at sådan noget her sker, og jeg har også taget mig i, at jeg ikke kan lade være med at kigge Tim over skulderen og lytte med når han fortæller, slutter Ulrik Lindenskov. Når renoveringsarbejdet er færdigt, indrettes det på ny til øvelokaler for Musikfabrikken Fønix’ medlemmer.

Knoglernes fremtid er endnu ikke afgjort. Tim håber personligt på at kunne fortsætte med at undersøge knoglerne for fx alder, køn, skader og evt. dødsårsager. Der er nok at fortælle om, når man som arkæolog har et så indgående kendskab til biologisk antropologi som Tim. Derfor har Tim også allerede besluttet, at netop slaget ved Næstved i 1259 skal være emnet han fortæller om til den historiske festival Næstveds Søjler, som løber stablen i august 2021 (Læs mere om festivalen her).

Efter Tim forhåbentlig får lov til at udføre sine undersøgelser af knoglerne, flyttes de til Panum Instituttet hvor den slags bliver opbevaret.

Infirmeri 112 13.3 (3) Christian Ehlers

Samme lokale før gulvet blev brudt op og knoglerne fundet.