DA TYSKERNE KOM TIL NÆSTVEDS KASERNER

Tysken kommer!

Her på Sydsjælland startede den tyske besættelse, da en tysk officer ankom til Vordingborg Kaserne og forhandlede om kasernens overgivelse kl. 06.00 om morgenen den 9. april. Det var ikke lykkedes at advare kasernen før tyskernes ankomst. Efterfølgende rykkede tyske tropper, i form af en cykelpatrulje, imod Næstved. Deres ankomst skulle være foregået så diskret, at vagten på Grønnegades kaserne ikke lagde mærke til dem, hvilket forklarer hvorfor de ikke er nedskrevet i dagens vagtprotokol. Overgivelsen skete fredeligt, da beslutningen om Danmarks kapitulation var taget, en times tid før i København. Der var ingen militær modstand i Næstved på dagen.

Igennem den første halvdel af besættelsen forsatte kasernen sin funktion som rytteriets befalingsmandsskole. Først i August 1943 da besættelsesmagten af frygt for opstand ville pacificeredet danske militær, blev der sat en stopper for uddannelse på stedet. Tyskerne havde inden deres indtagen af Grønnegades Kaserne, stormet Gardehusarkasernen, hvor det førte til voldsomme skudvekslinger. Den senere danske statsminister Anker Jørgensen var værnepligtig på Gardehusarkasernen da tyskerne angreb og deltog i kamphandlingerne. Det var blandt andet motivationen til Anker tilsluttede sig modstandsbevægelsen i København.

Ved skudvekslingen mistede Gardehusarregimenter en officer og en underofficer. Hertil blev en underofficer og to menige såret. Tyskerne slap med 10 sårede ifølge deres egen beretning, men der skulle efter sigende være 12 sårede tyskere der blev indlagt på kasernens eget infirmeri og yderligere syv der blev sendt til den tyske forbindingsplads i udkanten af Kalbyrisskoven, som let sårede.
Efter kamphandlinger var ovre, marcherede tyske soldater over Rampen og mod Grønnegade. Oberstløjtnant Riis Lassen og omkring 50 soldater fra Grønnegades kaserne bevægede sig op i det stejle terræn, vendt mod Farimagsvej. Det kom dog ikke til sammenstød, da kasernen havde modtaget instruksen om ikke at gøre modstand. Grønnegades Kasernes kapitulation fandt sted ca. 04.45.
Chef for Generalkommandoen, General Løjtnant Gørtz udtalte følgende, kort efter 29. August:
”Jeg er glad for, at der blev kæmpet- og glad for, at der ikke blev kæmpet mere”

Tomme barakker og eksotiske gæster

Bemandingen fra begge kaserner blev efterfølgende interneret på gardehusarkasernen. Løbende blev værnepligtige hjemsendt som civile, officerer blev sendt til et hotel i Helsingør og til sidst var blot én enkel dansk opsynsmand tilbage på hver kaserne. Under resten af besættelsen bosatte den nye tyske militærdiktator for Næstved sig på Grønnegades Kaserne, hvor lokaler også blev brugt af det tyske politi til forhør. Hvad der præcist har været stationeret på Grønnegades Kaserne i resten af krigen, er uklart, men på Gardehusarkasernen ved man at de sidste tropper der benyttede sig af bygningerne inden befrielsen 5. maj 1945, var en ungarsk husardeling.

På Gardehusarkasernen var der af besættelsesmagten gravet skyttegrave, opsat pigtråd og lignende foranstaltninger. Lige så defensive tiltag var der ikke taget ved Grønnegades Kaserne. Her var der efter krigen i stedet opstillet fem såkaldte ’tyskerbarakker’. Ifølge den senere oberstløjtnant P. Stolze blev de opført i perioden 1946-48 og har som sådan ikke noget med det tyske militær at gøre. Fire af træbarakkerne var rejst på Lave Ridebane og fungerede som belægningsstuer, mens en femte barak, der blev brugt som spisesal, stod i kasernens nordvestlige hjørne, hvor der i dag står den nye glasbygning, der fungerer som indgangsparti til Ny Ridehus og Foyeren. I krigens sidste periode blev barakkerne brugt til tyske flygtninge.

Anden Verdenskrig og besættelsestiden satte sit præg på begge byens kaserner, ved Gardehusarregimentet var det skudhuller og pigtråd, mens det her på Grønnegades Kaserne betød nye bygninger i form af "tyskerbarakkerne" der blev brugt i resten af kasernens militære historie og endda i en kort tid efter kommunens overtagelse i 1978.