Humor, komik og latter er på mange måder et socialt fænomen. Vi griner ofte sammen med andre, og de fleste af os har nok oplevet, hvordan latter kan smitte. Lad mig komme med et eksempel. Jeg har engang oplevet, at en dame under en teaterforestilling udbrød (lidt for højt): ”Jeg troede, vi skulle se noget hyggeligt.” Her må jeg lige understrege, at der var meget stille i salen på det pågældende tidspunkt, for det var midt under et sceneskift. Vi var flere, der brød fuldstændig sammen i latter over damens lidt vrisne kommentar, for hendes timing var bare SÅ uheldig. Latteren fik hurtigt bredt sig i lokalet – også blandt personer, der måske ikke kunne høre damen. Vi grinede os igennem hele den næste scene, for det var den type latter, der bare bliver ved med at gå på omgang.
Jeg er nok ikke den eneste, der elsker at grine, og selvom vi ikke altid deler samme form for humor, så har der historisk set alligevel været rigtig meget at grine af.
I flere hundrede år har komedier været med til at få folk til at trække på smilebåndene eller i bedste fald grine højt og længe. Tænk bare på Ludvig Holberg, hvis stykker spilles igen og igen til stor fornøjelse for publikum både for flere hundrede år siden og nu. Komedier findes dog ikke kun på scenen, men rykkede med filmens opfindelse også ind i biografmørket, hvor det blev muligt at se den samme komedie igen og igen.
Komedier har efterhånden fået mange undergenrer: lystspil, farcer, sitcoms, romcoms og alt derimellem. Det skyldes måske til dels, at humoren har ændret sig gennem tiden. For eksempel fokuserede man i stumfilmstiden på falde-på-halen-komik, mens 40’ernes komediefilm var lette og ofte sobre lystspil med sjove replikker. I dag trækker mange komedier på det pinlige og tåkrummende med under-bæltestedet-humor. For at illustrere hvor meget komediegenren har udviklet sig, kan man prøve at forestille sig 40’ernes stjerne Marguerite Viby i en moderne komedie som Bridesmaids. Det virker helt forkert.
Selvom humoren i komedier er anderledes i dag, kan gamle komedier dog stadig få folk til at grine. For eksempel er Baronessen fra benzintanken blevet vist på TV et hav af gange, og mange griner stadig af replikker som ”baronessen sku’ vel ikke sidde og trænge til en bajer”.
Eksempler på komedier fra en anden tid
Peter Fristrup: Svend, Knud og ValdemarDenne farce er fra 1887, men er siden blevet opført mange gange. Forestillingens rigtige navn er ”Svend Knud og Valdemar” eller ”Kongemordet i Roskilde” eller ”Slaget på Grathe Hede”, et historisk, romantisk udstyrsstykke i fem changementer med indlagte sange. Farcen med det lange navn handler om en teatertrup uden de store evner, som turnerer med en historisk forestilling. Denne form for metateater kan stadig skabe latter i dag. Den britiske forestilling The Play that Goes Wrong fra 2012 handler ligeledes om en klodset teatertrup, og stykket blev en kæmpe succes. Du kan se en filmatisering af Svend, Knud og Valdemar her.
Charlie Chaplin: Diktatoren (1940)Filmen handler om diktatoren Hynkel og er en satire over situationen i datidens nazistiske Tyskland. Én af de mest ikoniske scener fra filmen viser Hynkel, der danser rundt med en badebold, som forestiller en globus.
Huset på Christianshavn (1970-1977)Før der var Friends og Modern Family, var der Huset på Christianshavn. I 84 afsnit kunne man følge flyttemand Olsen, dyrehandler Clausen, Karla, Meyer, Emma i Rottehullet og alle de andre beboere. De fleste husker nok særligt nytårsafsnittet, hvor alle husets beboere bliver uvenner.
Andreas Bo har medvirket i både film og revyer, og han er især kendt for sine parodier. I 2022 er han aktuel med showet #SKARP.
Revy har eksisteret siden midten af 1800-tallet, og det har gennem tiden været en populær form for underholdning. Nogle vil måske hævde, at revy er for den lidt ældre generation, men før i tiden var revy for grinebidere i alle aldre. De fleste af os kender Dirch Passers ikoniske numre med hoppegyngen, den russiske klovn og mange andre.
Ligesom komedierne har revyen også ændret sig gennem tiden. I 30’ernes revyer var der for eksempel mange musikalske indslag, og revyerne skulle afspejle almindelige mennesker og udstråle en holdning til emner som kønsroller, krig og kærlighed.
Med Stig Lommer som direktør for ABC Teatret fik revy en ny retning i 50’erne. Han havde engageret Dirch Passer og Kjeld Petersen som en komisk duo, der med morsomme sketch om tømmerflåder og skolekammerater fik publikum til at bukke sammen i latterkramper. Siden dengang er der kommet mere satire ind i revyerne, og det er almindeligt, at man parodierer kendte personer og kommenterer på aktuelle emner, som for eksempel politik og covid-19.
Eksempler på mindeværdige revynumre
Dirch Passer & Kjeld Petersen: Skolekammerater (1956, ABC-Revyen)Man kan ikke tale om revy uden at nævne Dirch Passer og Kjeld Petersen, der var datidens helt store trækplaster. I denne sketch møder to gamle skolekammerater hinanden, men af en eller anden grund stemmer deres minder fra skoletiden ikke helt overens.
Preben Kaas & Jørgen Ryg: Hva’ sku’ det væreEn anden komisk duo var Preben Kaas og Jørgen Ryg, som underholdt publikum op gennem 60’erne. De var kendt for deres satire og komiske timing. I denne sketch spiller Jørgen Ryg en mand, der kommer med en uforståelig bestilling i en herretøjsforretning.
Marguerite Viby: Jazzballet (1965, Cirkusrevyen)Marguerite Viby var en af dansk films store stjerner med utallige lystspil på CV’et. Hun optrådte dog også med revy, og Jazzballet er nok hendes mest mindeværdige sketch. Her spiller hun en husmor, som fortæller om sin begejstring for jazzballet.
Som nævnt havde 30’ernes revyer mange musikalske indslag, og flere af viserne fra dengang er blevet evergreens, heriblandt Osvald Helmuths Ølhunden glammer. Musik bliver da også stadig brugt til at fremkalde grin i dag både i revyer og på andre scener; hvad enten det er med sjove sangtekster eller komik mellem musiknumre. Musikalsk komik kan altså være så forskelligartet som flerstemmige sange fra Ørkenens Sønner, Annika Aakjærs menstruationssang og Lisbet Dahls lejlighedssange med cha-cha-cha-rytmer.
Et godt eksempel på en mand, der kunne underholde sit publikum mellem musiknumre, er pianist og entertainer Victor Borge. Han var helt eminent til at veksle mellem Rachmaninoff på klaveret og komiske improvisationer. Op gennem 30’erne havde han optrådt i både danske film og revyer, men måtte flygte til USA i 1940. Dér blev han en kæmpe sensation. Borge var en fantastisk pianist, og han fik hurtigt sine egne shows. Hans optrædener førte endda til en titel som verdens mest morsomme mand. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med hans legendariske nummer Fonetisk tegnsætning, får du her en klar anbefaling til at se det.
Eksempler på sjove viser gennem tiden
Gunnar Lemvigh: Her går det godt fru Kammerherreinde (1942, Helsingør Revyen)Sangen er en opringning fra kammerherreinden til hendes evigt optimistiske godsforvalter. Hun skal egentlig bare høre, hvordan det går med godset og får at vide, at det går godt. Altså lige bortset fra…
Jørgen Reenberg: Admiralens vise (1955, Den gode fregat Pinafore)Sangen er fra en komisk operette og handler om en mand, der uden kvalifikationer er endt som admiral.
Grethe Sønck & Volmer Sørensen: Livets gang (1980, Cirkusrevyen)Sangen handler om et pensionistpars ensformige dage med ture til Brugsen, middagslur og den evindelige venten på, at børn og børnebørn kommer på besøg.
Jan Gintberg har været en del af dansk standup, siden genren kom til Danmark. I 2022 kan man opleve hans humor i showet Død eller leende.
Nu er vi endelig nået til standup i vores grinebider-gennemgang, som måske var hele grunden til, at du gik i gang med at læse her på Rider.
Man mener, at standup har sit udspring i britisk og amerikansk varieté, fordi det gennem tiden blev almindeligt at have en komiker som konferencier. Vi skal dog helt frem til 50’erne, før komikerne skiftede varieteen ud med natklubmiljøet. Her udviklede komikken sig til en ny form, hvor man stod med en mikrofon på en scene og kunne tale om blandt andet politiske emner.
I modsætning til komedier, hvor man i de fleste tilfælde opretholder den fjerde væg, er standup en oplevelse, hvor komikerne i mange tilfælde reagerer på situationen og publikum. For eksempel byder Heino Hansens shows ofte på improvisationer over hans barndomsby til stor begejstring for det sydsjællandske publikum.
Standup er et relativt nyt fænomen i Danmark, da det først kom hertil i slutningen af 80’erne. Det var Casper Christensen, der fik idéen til at føre det amerikanske koncept til Danmark ved at afholde open-mic-aftener på den københavnske natklub DIN’s. Siden den spæde start er genren blevet enormt populær, og standup-pionererne har fået konkurrence fra unge talenter. I dag er der således noget for alle aldersgrupper og grinebidertyper; hvad enten man er til den hurtigsnakkende Jan Gintberg, Tobias Dybvads satiriske comedy eller Heino Hansens lokalt forankrede historier.
Heino Hansen er et kendt ansigt på kulturcentret, hvor han har måttet annoncere ikke mindre end otte ekstrashows. P.t. er der solgt over 3.400 billetter, hvilket svarer til, at 4,1 % af kommunens befolkning har købt billet.
Vi lever i en tid med begreber som identitetspolitik og privilegieblindhed, og man har ikke længere carte blanche til at gøre grin med alt, uden at det har konsekvenser. Derfor kan man spørge sig selv, hvordan det vil påvirke komikken fremover, og om der er emner, som komikere og komedier fremover vil holde sig fra. Det er dog sikkert og vist, at vi også vil opsøge de sjove oplevelser i fremtiden, men hvad vi kommer til at grine af, må tiden vise.
Hvis du også kan lide at grine, til kinderne gør ondt, vil vi opfordre dig til at holde øje med vores kalender. Vi har flere arrangementer på programmet, som kan hjælpe dig med at træne lattermusklerne.