NU ER TURBINEHALLEN HER! Eller...
Vi er selvfølgelig kun lige begyndt, men at projektet overhovedet lykkes og er sat igang, er værd at fejre! Derfor holder vi et alternativt rejsegilde for Turbinehallen og inviterer indenfor til en forsmag på alt det, som Næstveds nye bevægelseshal kan og skal.
Vi sætter Maglemølle i bevægelse med et forestillingsprogram om lørdagen og et workshopprogram om søndagen - se programmet under "debat". Det er gratis at deltage, men workshops kræver tilmelding.
LØRDAG
Åbning kl. 18.00 med taler og artisteri
Forestillingsprogram fra 18.30-21.00
SØNDAG
Workshops fra kl. 10.00-15.00
Åben træning kl. 15.30-17.30 med et act fra Kryds Kunst og DJ efterfølgende
Sæt kryds i kalenderen og oplev en forsmag på Turbinehallen!
Arrangementet bliver til i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstved Musikskole. Vi har fået støtte til programmet af Mærk Næstved, Kulturregion Storstrøm og MereGade puljen - tusind tak!
Turbinehallens transformation bliver til i samarbejde med Underværker - en Realdania kampagne, Lokale og Anlægs Fonden, Salling Fondene og selvfølgelig Maglemølle A/S.
______________________________________________________________________
Rejsegilde?
Alternativt rejsegilde? Hvad mener I egentlig...?
I skal ikke være nervøse for, om der er tag på bygningen - det er der. Faktisk er Turbinehallen i den bedste stand, den længe har været, efter Maglemølle A/S det seneste år har renoveret på de gamle lokaler.
Dog er vi stadig langt fra i mål, men snart er det vores tur til at trække i arbejdstøjet og bygge alt det, der gør Turbinehallen til en bevægelseshal. Så dette "rejsegilde" er en form for midtvejs fejring af hele transformationen fra gammel indsutrihal til nyt bevægelseshus.
Og når vi skriver "alternativt" rejsegilde, så er det fordi vi ikke inviterer til at hejse en krans og grille en pølse. Vi inviterer til en kulturel fejring og har lagt et program med kunstnere af øverste hylde indenfor det vi kalder den fysiske scenekunst. Så man kan forvente højtflyvende akrobatik, imponerende balancer og dristige dansetrin - og vi sørger da også for en pindemad.
Vel mødt!
____________________________________________________________________
Praktisk
Det er GRATIS at deltage! Kun workshops kræver forudgående tilmelding ved at skrive til Kompagni47 på instagram, facebook eller kompagni47@gmail.com - hvad end der er nemmest for jer!
Der serveres et let måltid og drikkevare kan købes
Arrangementet er røg- og alkoholfrit
___________________________________________________________________
Hvad er Turbinehallen?
Turbinehallen er en del af det historiske fabriksanlæg på Maglemølle og husede netop turbinerne, der drev papirfabrikken. Snart kommer Turbinehallen igen til at emme af energi, når Kompagni47 flytter ind i de transformerede lokaler, som nu skal huse dans, cirkus, parkour og fysisk teater – alt det vi kalder den fysiske scenekunst.
Med de rette faciliteter, som netop nu er under opbygning, kan Turbinehallen blive et nyt kulturelt fyrtårn i vores område