Næstved Kommune er vært for KLAP Festival der er verdens største børneteaterfestival den 11.-18. april 2027.
Festivalen viser professionelt teater for alle børn og unge i Næstved Kommunes dagtilbud og skoler i hverdagene. Weekenden er for børnefamilierne og professionelle formidlere og opkøberefra ind- og udland, hvor Næstved centrum er omdrejningspunkt, når op mod 150 forskellige forestillinger kan opleves gratis. Festivalen vil tiltrække op mod 500 teaterfolk, der vil sætte deres præg på Næstved i disse dage.
Dansk teater for børn og unge har et velfortjent internationalt ry for at være af særdeles høj kvalitet. Derfor strømmer et større antal teaterfolk fra mange forskellige lande normalt til festivalen.Festivalen er arrangeret af Teatercentrum og Næstved Kommune. I Næstved Kommune er det Grønnegades Kaserne Kulturcenter der er tovholder på projektet. Det er Teatercentrum og værtskommunen, der sammen med Kulturministeriet finansierer festivalen.
BLIV FRIVILLIGKLAP Festivalens program for weekenden kræver rigtig mange frivillige kræfter. Det er en unik mulighed for dig, der vil være med til at stille Næstved i det bedste lys overfor rigtig mange mennesker, der besøger byen.
Det er Grønnegades Kaserne Kulturcenter der er frivilligkoordinator på festivalen. Udfyld felterne herunder, så hører du nærmere når vi nærmer os et opstartsmøde for frivillige.
Navn
Telefonnummer
Mailadresse