Sindets Dag markeres med fortællekoncert om håb, sårbarhed og veje videre
I anledning af Sindets Dag den 10. oktober inviterer SIND Storstrøm, SIND Næstved og SIND Ringsted-Sorø til fortællekoncert med ME AND MARIA i Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved. Her mødes musik og personlige fortællinger i en eftermiddag med håb, livsglæde, sårbarhed og nærvær i centrum.
Hvordan finder man håb og glæde, når livet har vist sig fra sin svære side? Det er noget af det, publikum bliver inviteret til at mærke og reflektere over, når ME AND MARIA går på scenen i Gl. Ridehus.
Duoen består af Maria Anna Rosenberg og Johannes "ME" Pehrson, som med dansksprogede sange om blandt andet håb, taknemmelighed og glæde skaber en nærværende og stemningsfuld koncertoplevelse.
Undervejs deler Maria personlige fortællinger fra sit liv. Hun fortæller blandt andet om sin mor, som blev psykisk syg og senere tog sit eget liv, og om sorg, sårbarhed og om at finde en vej videre. Musikken blev en vigtig del af den vej.
Pris: 50 kr.Varrighed: 120 min.Tilmelingdsfrist: den 6. oktoberTilmelding: via sindrs.nemtilmeld.dk eller køb billet knappenDørene åbner kl. 14.00