Når vi vælger forestillinger til de mindste, er Randers Teater ofte et af dem, vi går til. Med stor ro og erfaring skaber de skønne førstegangsoplevelser for det unge publikum
Sådan er det også med Kærlighed, som er baseret på Max Velthuijs skønne billedbog om Frø, der har det mærkeligt.
Den kan ikke finde ud af, om den er glad eller ked af det. Men ved venners hjælp lykkes det at sætte ord på følelsen: Frø er forelsket! I den dejlige And.
KÆRLIGHED er en skøn og poetisk forestilling om, at kærlighed ingen grænser kender.