Juletraditionen fortsætter i Næstved!
Efter sidste års udsolgte julekoncert flytter Mark & Christoffer i år julehyggen til Grønnegade Kaserne, som vil danne ramme for årets stemningsfulde og festlige julekoncert.
En julekoncert med Mark Dixon & Christoffer Brodersen er efterhånden blevet en fast tradition for mange i Danmark. Nogle vil endda mene, at den er blevet vanedannende – en koncert man simpelthen må opleve, før julen for alvor kan begynde.
Onsdag d. 9. december vender duoen tilbage til Næstved med deres elskede julekoncert, fyldt med musikalske lækkerier og nærvær.
Publikum kan glæde sig til en hjertevarm aften med juleklassikere, nyere favoritter og naturligvis det årlige hyldestmedley. Alt sammen leveret med den charme, humor og musikalitet, som kendetegner Mark & Christoffer.
Siden duoens dannelse i Sønderborg i 1999 har de holdt fast i den samme opskrift: to sangstemmer, to guitarer, gode sange, godt humør og gedigent håndværk.
OBS: Koncerten kan indeholde spor af sønderjysk.
OBS: unumerede siddepladserKom i god tid.Baren og dørene til salen Ny Ridehus åbner kl. 18.30.Varighed: 2 x 45 minutter med pause.Inklusiv garderobe.