Grønnegades Kaserne Kulturcenter inviterer i samarbejde med Næstved City til bankospil til fordel for Danmarks Indsamling, hvor Næstved er værtsby for det store liveshow den 31. januar 2026.
Den 13. og 14. januar inviterer Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstved City til to forrygende banko-aftener i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Du får ikke bare en hyggelig aften, men støtter også et vigtigt formål; Alle indtægter fra arrangementet går ubeskåret til Danmarks Indsamling, som i år har fokus på “Børn i glemte kriser”.
Danmarks Indsamling er en årlig, landsdækkende kampagne, hvor danskerne samler penge ind til nødhjælpsprojekter i nogle af verdens mest udsatte områder. I år har Danmarks Indsamling valgt at sætte fokus på børn, der lever midt i konflikter, katastrofer og oversete kriser. Læs mere på Danmarks Indsamling hjemmeside: danmarksindsamling
Med din billet får du:
· Entré til banko-arrangementet
· Overvåget garderobe
· 3 bankoplader til at spille med
· Dækbrikker
Der vil være flotte præmier på spil som f.eks. billetter til Grøn Koncert, en cruise med Oslofærgen, gavekort til ansigtsbehandling, billetter til Bonbonland og meget mere!
Hvorfor deltage? Udover den hyggelige stemning og muligheden for at vinde spændende præmier, er du med til at gøre en konkret forskel: indtægterne fra arrangementet går direkte til Danmarks Indsamling – det handler om at hjælpe børn i verdens fattigste områder, hvor behovet er størst.
Kom og vær med til to hjertevarme aftener – og gør en forskel, mens du har det sjovt.
Vi glæder os til at se dig!
Tid & sted: 13. og 14. januar kl. 19:00-21:30 i Ny Ridehus Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Dørene åbner: kl. 18:00. Der er mulighed for at købe flere plader under arrangementet.