Akvarel er en levende og sanselig maleteknik, hvor vand og farver arbejder sammen i nuancer og gennemsigtighed. På dette kursus lærer du at bruge akvarellens mange udtryksformer – fra det lette og flydende til det mere kontrollerede og detaljerede. Vi arbejder med: Komposition Skitse Proportioner Farvelære Forskellige akvarelteknikker. Du får mulighed for at eksperimentere med materialer og redskaber for at skabe struktur, dybde og nye effekter i dine billeder. Hvem kan deltage? Der er plads til alle niveauer på kurset. Undervisningen tilpasses den enkelte, og du får personlig vejledning i motivvalg, teknik og i at udvikle dit eget kunstneriske udtryk. Værd at vide Medbring akvarelpapir, pensler, blyant, vandglas og farver – gerne grundfarverne rød, blå og gul. Første gang: tirsdag 27/10 2026 Sidste gang: tirsdag 01/12 2026 Tidspunkt: tirsdag 14:00 - 16:30 Antal mødegange: 6 gange Underviser: Tina Kjærsgaard Ohlin