Foredrag om Spinalstenose 16. september kl. 18:30

Foredrag om Spinalstenose

Bliv meget klogere på spinalstenose!

Hvad er spinalstenose og hvordan kan det påvirke dit liv? Hvilke behandlingsmuligheder findes der, og hvad skal jeg være opmærksom på?

Det ved læge Oliver Bremerskov Zielinski en masse om og deler ud af sin store viden.

Du vil også få indsigt i:

  • Hvad er symptomerne på spinalstenose?
  • Hvornår hjælper træning og øvelser, og hvornår er en operation nødvendig? Hvad skal du være opmærksom på ved en operation, og hvordan ser prognoserne ud på lang sigt?
  • Kan du gøre noget for at forebygge sygdommen eller forhindre, at symptomerne forværres?
Der vil være en kort pause undervejs, hvor vi byder på en sandwich og vand - det er inkluderet i prisen.
Oliver har arbejdet ved ortopædkirurgisk afdeling i Hvidovre og på medicinsk og kirurgisk afdeling på Bornholms Hospital.
Han er i øjeblikket ved at skrive en PhD ved Rygcenter Sjælland på Sjællands Universitetshospital i Køge. Hans forskning fokuserer på effekten af kirurgi på balanceevne og aktivitetsniveau hos ældre patienter med spinalstenose i lænderyggen. Projektet har været præsenteret på en international kongres og er støttet af Gigtforeningen.