Dialogkaffe med Özlem Cekic 20. september kl. 10:30

Dialogkaffe med Özlem Cekic

Den svære kunst at tale sammen

Den demokratiske samtale er afgørende for et velfungerende demokrati. Men hvordan tager man dialogen med dem, man er allermest uenig med?

10:30 - 12:30
Pris: Gratis
Ny Ridehus Foyer, indgang 22A og 22B
I samarbejde medGrønnegades Kaserne Kulturcenter

 

Vær med når brobygger og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic fortæller om fordelene ved at række hånden ud til de mennesker man måske tror, man intet har til fælles med.  

Özlem har gennem mange år inviteret sig selv hjem til en lang række forskellige danskere med dialogkaffe – både dem hun var enig og rygende uenig med.  

Gennem oplæg, dialog og inddragende, sjove øvelser viser Özlem, hvad der udfordrer den gode dialog, og hvad man selv kan gøre for at bygge broer i stedet for at grave kløfter.  

Det viser sig nemlig, at vi har meget mere til fælles end dét, der skiller os ad. 

Praktisk

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.  

Dørene åbner kl. 10.00, og der vil være en pause undervejs i arrangementet med mulighed for at købe drikkevarer i foyerens café.  

Ny Ridehus Foyer ligger i glasbygningen ved Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Der er adgang fra Kvægtorvets p-plads og via Byterrassen. Benyt indgang 22A eller 22B.