SEBASTIAN KLEIN: Foredragsshow om Verdens klammeste og mærkeligste dyr 15. september kl. 10:00
Udsolgt

SEBASTIAN KLEIN: Foredragsshow om Verdens klammeste og mærkeligste dyr

Det bliver ikke kedeligt, når Sebastian Klein fortæller om de klammeste og mærkeligste dyr.
Dyr, som virker ulækre i vores øjne – men der er altid en god grund til, at et dyr opfører sig mærkeligt eller er virkeligt klamt.
Hvad enten det er snegle, der dolker hinanden under parringen, klovnefisk, der skifter køn eller dyr, der æder deres egen (eller andres) lort - så er der nemlig stort set altid en rigtig god grund til det.

Sebastian Klein tilbyder et foredrag om evolution, hvor han tager udgangspunkt i nogle af de dyr, han har skrevet om i bøgerne: ”100 mærkeligste dyr” (2016) og ”100 klammeste dyr” (2019). Der bliver også tid til at stille et par spørgsmål.

Fremragende naturformidling
Sebastian Klein er en af Danmarks førende naturformidlere.
Han har i mere end 20 år lavet børneprogrammer om dyr og natur til Danmarks Radio, og han er desuden forfatter til mere end 50 bøger, der primært handler om dyr. 

Sebastian Klein er en fremragende formidler, som med masser af humor fortæller om dyr til glæde for både børn og voksne.


Varighed: 1½ time