Sct. Georgs Gildets loppetorv 13.04.2024 - 14.04.2024

Sct. Georgs Gildets loppetorv

Sct. Georgs Gildets traditionsrige loppetorv bliver afholdt hver 2. år på Grønnegades kaserne og det er med stor glæde, at vi i år kan byde velkommen til den 28. udgave.

Loppetorvet afholdes i Det gamle Ridehus på Grønnegade Kaserne lørdag 13. april kl. 10.00-16.00 og søndag 14. april kl. 10.00-15.00, og udbuddet af effekter vil som sædvanligt være mangfoldigt.

De forskellige boder vil tilbyde alt fra møbler og fine antikviteter til isenkram, tøj, bøger, el-artikler og legetøj.

Der er naturligvis også en dybere og langsigtet mening med dette arrangement, som medlemmerne af Sct. Georgs Gildet, med hjælp af de aktive spejdere, stabler på benene hvert andet år. Gildernes formål er bl.a. at yde økonomisk støtte til spejderarbejdet i Næstved-området.

Der er GRATIS ADGANG