12 mandage Er der en opskrift på, hvordan vi opnår det gode liv? Det havde de gamle græske filosoffer nogle forskellige svar på. Platon mente, det handlede om at opnå den rette indsigt, mens det for Aristoteles gjaldt om at stræbe efter et overordnet mål. Atter andre mente, at man skulle affinde sig med sin skæbne og finde roen i sig selv. Synspunkter, der måske ligger meget langt fra, hvad vi i dag definerer som et godt liv. ”Mennesket er et politisk dyr” skrev Aristoteles og mente, at det, der gør os til mennesker, er, at vi lever i samfund, der styres af love. Derfor har den styreform, vi lever under, også betydning for opnåelsen af det gode liv. Der er tidlige eksempler på demokrati, men også på et enevældigt fyrstedømme med uindskrænket magt. I slutningen af 1600-tallet fremkom den engelske filosof Locke til gengæld med revolutionerede ideer. I sin ”Afhandling om regeringer” blev han inspirator for menneskerettighedserklæringerne, og med sin tredeling af magten, fortaler for det senere demokrati. Uanset styreformen i et samfund er der nogle moralske regler for vores adfærd. For Platon gjaldt det om at få indsigt i det godes ide, og på den måde få viden om, hvordan man som menneske handlede retfærdigt. Aristoteles mente derimod, at retfærdighed skulle defineres ud fra det, han kaldte ”den gyldne middelvej”. Disse to holdninger til etik blev senere hen meget skarpere formuleret. Kant opstillede en pligtetik med meget høje krav til det etiske i mennesket, mens Bentham med sin nytteetik primært søgte at tilgodese flertallets behov. Vi vil begynde med at se nærmere på, hvilke tanker Platon, Aristoteles, Seneca og Epikur gør sig om det gode liv. Dernæst vil vi fokusere på, hvor forskelligt Machiavelli, Hobbes, Locke og Rousseau ser på, hvordan samfundet skal ledes og regeres. Til sidst vil vi stifte bekendtskab med de etiske retninger, som Kant, Bentham og Nietzsche repræsenterer. Vi vil undervejs inddrage og diskutere aktuelle kronikker og etiske spørgsmål som eksempelvis aktiv dødshjælp og andre filosofiske overvejelser, der knytter sig til, hvordan vi opnår et godt liv. Kurset strækker sig over 12 gange to timer, og tekstmateriale vil blive udleveret undervejs. Praktisk information Hold nr: 24203420 Første møde: 23.09.24 kl. 10:00 Sidste møde: 16.12.24 kl. 10:00 Mødegange: 12 Lektioner: 24
12 mandage Er der en opskrift på, hvordan vi opnår det gode liv? Det havde de gamle græske filosoffer nogle forskellige svar på. Platon mente, det handlede om at opnå den rette indsigt, mens det for Aristoteles gjaldt om at stræbe efter et overordnet mål. Atter andre mente, at man skulle affinde sig med sin skæbne og finde roen i sig selv. Synspunkter, der måske ligger meget langt fra, hvad vi i dag definerer som et godt liv. ”Mennesket er et politisk dyr” skrev Aristoteles og mente, at det, der gør os til mennesker, er, at vi lever i samfund, der styres af love. Derfor har den styreform, vi lever under, også betydning for opnåelsen af det gode liv. Der er tidlige eksempler på demokrati, men også på et enevældigt fyrstedømme med uindskrænket magt. I slutningen af 1600-tallet fremkom den engelske filosof Locke til gengæld med revolutionerede ideer. I sin ”Afhandling om regeringer” blev han inspirator for menneskerettighedserklæringerne, og med sin tredeling af magten, fortaler for det senere demokrati. Uanset styreformen i et samfund er der nogle moralske regler for vores adfærd. For Platon gjaldt det om at få indsigt i det godes ide, og på den måde få viden om, hvordan man som menneske handlede retfærdigt. Aristoteles mente derimod, at retfærdighed skulle defineres ud fra det, han kaldte ”den gyldne middelvej”. Disse to holdninger til etik blev senere hen meget skarpere formuleret. Kant opstillede en pligtetik med meget høje krav til det etiske i mennesket, mens Bentham med sin nytteetik primært søgte at tilgodese flertallets behov. Vi vil begynde med at se nærmere på, hvilke tanker Platon, Aristoteles, Seneca og Epikur gør sig om det gode liv. Dernæst vil vi fokusere på, hvor forskelligt Machiavelli, Hobbes, Locke og Rousseau ser på, hvordan samfundet skal ledes og regeres. Til sidst vil vi stifte bekendtskab med de etiske retninger, som Kant, Bentham og Nietzsche repræsenterer. Vi vil undervejs inddrage og diskutere aktuelle kronikker og etiske spørgsmål som eksempelvis aktiv dødshjælp og andre filosofiske overvejelser, der knytter sig til, hvordan vi opnår et godt liv. Kurset strækker sig over 12 gange to timer, og tekstmateriale vil blive udleveret undervejs. Praktisk information Hold nr: 24203420 Første møde: 23.09.24 kl. 10:00 Sidste møde: 16.12.24 kl. 10:00 Mødegange: 12 Lektioner: 24