Lev Klimagodt 06. februar kl. 19:00

Lev Klimagodt

Drømmer du også om et mere bæredygtigt og mindre presset liv? Nanna Hyldgaard Hansen giver denne aften sine bedste tips til at passe på klimaet og samtidig få mere økonomisk overskud, tid og glæde i hverdagen.

Nanna tager i foredraget udgangspunkt i sine tre bøger: bestselleren ”Lev for det halve”, samt de to nye bøger ”Rig på tid” og ”Staycation Danmark”.
Nanna fortæller med masser af gode eksempler, hvordan hun og familien har skåret langt ned for deres forbrug og klimabelastning. Uden at flytte ud på en ø og blive selvforsynende: De er blevet boende i byen og lever et helt almindeligt, dejligt liv, hvor de ikke savner noget, selv om forbruget er halveret.

Foredraget er fyldt med enkle sparetips og praktiske hverdagsråd, som er relevante for folk i alle aldre.

Samtidig deler Nanna Hyldgaard Hansen åbenhjertigt familiens forskellige overvejelser og erfaringer undervejs i forløbet.
Vi får også viden om, hvad der skal til for at opnå et liv i balance, og Nanna giver gode tips fra sine interviews med flowforskere, klimarådgivere og stresseksperter – samt fra virksomheder, der har indført en 4-dages arbejdsuge til gavn for både trivsel og indtjening.

Nanna fortæller til sidst om sin helt nye bog ”Staycation Danmark”. En stigende klimabevidsthed, corona-år med nye rejsevaner og generel usikkerhed i verden får flere til at holde ferie i Danmark. Men hvor skal man tage hen, og hvordan bliver det en sjov ferie? Få masser af inspiration og gode tips til at holde bæredygtig ferie tæt på hjemmet, men langt fra hverdagen. Bogen har et helt kapitel fra Sydsjælland.
Læs mere på www.levfordethalve.dk

Undervisningssted

Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
Musikstalden