Ikke noget pis 19. februar kl. 20:00

Ikke noget pis

Hvordan står det til med manden, og hvor skal han hen? Det er blevet tid til at høre fra ham igen.

En ny fortælling om manden og hans humør presser sig på. Hvad har manden at byde på, og hvem har brug for ham? Hvordan synes han egentlig selv det går? Instruktør Kamilla Wargo Brekling undersøger, hvordan det er at være mand i dag i en strittende og morsomt udleverende og ærlig forestilling, der skærer ind til benet: Hvordan går det, mand?

Det er femten år siden skuespillerne Lars Mikkelsen, Janus Nabil Bakrawi, Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen og Henrik Prip sammen med Kamilla Wargo Brekling satte manden under lup i succesforestillingen PIS, som blev kåret til årets bedste turnéforestilling. Dengang måtte manden forholde sig til voksenlivets forpligtelser, småbørn, karriere og selvfølgelig kvinden. Han var næsten udødelig og i hvert fald uforbederlig. Nu mødes holdet igen i en forandret verden. Der er sket meget siden sidst. Hvor er manden nu? Har der mon sneget sig en dødsangst ind? Og hvad med selvrefleksionen?

Kamilla Wargo Brekling skriver og instruerer en skarp komedie om at være mand i dag på baggrund af de fem skuespilleres egne fortællinger, refleksioner og oplevelser.

Billetpriser

  Alm. A Alm. B
Medlem 230 180
Unge 190 140
Løssalg 270 220
Grupper 240 190
Instruktion
Kamilla Wargo Brekling
Medvirkende
Janus Nabil Bakrawi, Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen, Lars Mikkelsen og Henrik Prip
Varighed
Ca. 1 time og 25 min., uden pause
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus

Læs mere på https://kglteater.dk/