The Sandmen 17. maj kl. 21:00

The Sandmen

The Sandmen er klar til nye koncerter i foråret 2023. Kærligheden til live optræden står som et særligt vigtigt centrum for bandet. Det er på scenen at musikken for alvor lever, og her dyrker bandet den energi og den uforudsigelighed, som har kendetegnet orkestret gennem alle årene. Her høstes elektriciteten og gnisterne der springer mellem publikum og band, som er en uvurderlig del af den benzin, der bruges i alt videre arbejde.

Du vil til koncerterne i 2023 få mulighed for at lytte til spritnyt materiale fra den kommende næste udgivelse. Det er fortællingen om fornyelse, om nyt og om gammelt, og om et orkester med et hav af sange og hits i bagkataloget. Koncerterne er muligheden for at opleve musikken leveret på The Sandmens kompromisløse, groovy, hårde og direkte måde.

Sandmen siger selv:
”Det er det her vi gør. Det vi elsker mest. Klart mest. På en scene foran et publikum. Direkte levering og direkte afregning. Levende musik. At lykkes med at overgå os selv når vi spiler live. Nå helt derud hvor bandet bliver én flydende størrelse. Lade det utilsigtede ske, elske mislyde, små fejl, alle farverne… og så det ultimative af det hele, nemlig når publikum rejser med hele vejen”

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 230 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 250 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.