SPRING OG PARKOUR på Høje Plads // Kompagni47 24.07.2023 - 06.08.2023

SPRING OG PARKOUR på Høje Plads // Kompagni47

Næstveds Bylivsgruppe er gået sammen med Kompagni47 om aktiviteter for unge mellem 13 og 25 år i deres sommerferie☀️
I denne workshop vil du prøve kræfter med spring og parkour, og hvordan disse teknikker kan bruges til at skabe spændende og energiske bevægelser på scenen. Gennem træning og udforskning af din egen kropspotentiale vil du opdage, hvordan du kan udtrykke dig gennem disse discipliner.
SPRING OG PARKOUR på Høje Plads
24. juli 14:30-16:30
31. juli 14:30-16:30
6. august 12:30-14:30
Der er INGEN tilmelding – alle mellem 13 og 25 er velkomne.
Foto: Willmedia
______________
Du har nu den unikke mulighed for at blive en del af den kreative proces bag skabelsen af gadeforestillingen Romeo 🖤 Julietta, der er inspireret af Næstveds pulserende hiphop-miljø, og som vises under Street Cut Gadeteaterfestival den 11. august kl. 17:30 samt 12. august kl. 12:00 og 17:00 på Høje Plads.
Der afholdes i alt 10 workshops i fire kategorier. Man behøver ikke deltage i alle; man kommer blot til dem man synes er spændende. Der er INGEN tilmelding – alle mellem 13 og 25 er velkomne.
”Vi ønsker at åbne op for unge, der er nysgerrige omkring scenekunst, og give dem mulighed for at snuse til elementerne i en større forestilling, men også for at bidrage til dens udvikling og være med til at forme den. De unge vil få en unik chance for at udforske de forskellige discipliner, der anvendes i Romeo 🖤 Julietta-forestillingen” fortæller Sine Krag der står bag Kompagni47 og vil være en af artisterne, de unge kan møde.