På loftet sidder krisen 13. december kl. 20:00

På loftet sidder krisen

Årets Julecabaret har på snart 35.te år været Café Livas tilbagevendende flagskib, og i 2023 vender holdet fra de 5-stjernede anmelder- og publikums-succéser ANDENS VERDENSKRIG &  ROTTER PÅ LOFTET tilbage i stærkeste form.

Atter bliver samtlige af julens traditioner, fortællinger, religiøsitet og baggrunde kastet skævt og sort-satirisk op i luften, uden nogen som helst garanti for, hvor de lander.

Vi lever i krisernes vakuum, hvor verden er om muligt endnu mere af lave end før i verdenshistorien, som journalister uden historisk ballast plejer at kalde det – og det ser rigtig nok sort ud:

Atter krig på Europæisk jord; klimakrise med udsigt til jordens undergang; energikrise og inflation – men den største krise i de små familier er nu engang:

SÅ er det jul igen!

Og dér står så fire midaldrende, hvide, cis-kønnede mænd midt på scenen, som et sindbillede på upolitisk korrekthed, krænkelses-kultur, man-splaining og generelt talerør og symbol på den værste bedrevidenhed og onkel-humor og med spørgsmålene:

Er udtrykket ”en hvid jul” mest krænkende for klimaet eller bare bundracistisk?

Bør sangen ”Jeg så julemanden kysse Mor” ikke både undergå et metoo-tjek og lige generelt kønsopdateres?

Mon den nye SVM-regering inviterer resten af Folketinget med til juleafslutning i år?

Billetpriser

  Alm. A
Medlem 230
Unge 190
Løssalg 270
Grupper 240
Instruktion
Jacob Morild
Medvirkende
Karsten Jansfort, Jacob Morild, Thomas Pakula og Morten Wedendahl
Varighed
1½ time, uden pause
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus, placering ved nummererede caféborde.

Læs mere på http://www.cafeliva.dk/