De to gamle dukkeførere Martha og Arthur har været tjenestefolk i deres ungdom og fortæller nu historien om Constance:
Hun er et så forkælet barn, at det næsten ikke er til at tro. Så naturligvis sker der noget. Constance gemmer sig for sine forældre i en enorm kasse med the.
Det var en lørdagsgave til hende. Men den brød hun sig ikke om. Hun foretrækker altså papayajuice og ikke the. Hun falder i dyb søvn nede i kassen, hvor hun gemmer sig.
Constance vågner ikke engang, da kassen sendes retur til den fjerntliggende ø, den kom fra, i et fremmed og ukendt land.
En rørende fortælling om forkælelse og fald – spillet med dukker, musik og vintageobjekter i en meget smuk og herskabelig scenografi.
Teateravisen.dk kaldte forestillingen
”..et smukt fortalt eventyr om at modnes, fortællekunst på højt plan.”