JUNG 16. december kl. 20:00

JUNG

Endelig! Endelig kan ’jung’ komme Danmark rundt på alle de gode spillesteder, de ikke har haft mulighed for at besøge tidligere. For efter den enorme succes i 2019, hvor de debuterede, kom den berygtede pandemi og ødelagde de planer. Men nu er tiden kommet, og ’jung’ glæder sig meget til at møde deres publikum i de tætte rammer, som spillestederne tilbyder:

“Vi glæder os helt utroligt meget til, endelig, at spille for alle jer dejlige mennesker på landets mange spillesteder. Vi har endnu ikke haft fornøjelsen af et stående publikum i en sal, hvor vi er tæt på hinanden og kan brage energi af sammen. Det skulle være sket for længe siden, og nu sker det altså! Det ser vi satme frem til!”

Med sig har de to anmelderroste albums med fængende melodier og et unikt tekstunivers, der tilsammen med deres sound, skaber et univers, der ikke har dets lige i Danmark. Og til trods for ’jungs’ korte levetid, så har bandet en imponerende række massive hits med i bagagen: ’Blitz, Baby’, ’Hun Kommer Tilbage’, ’Jeg Skal Nok Vente’, ’To Timer I Træk’, ’Forfra Forbundet’ og ’Tur Retur’.

’jung’ er Jonas Jung i front på vokal, Michael Hovmand på keyboard og Sigurd Boesen på guitar. På turnéen backes bandet derudover op af Frederik Håkonssen på trommer og Lasse Vistisen på bas.


OBS: Stående koncert!

Ingen siddepladser i salen. Vi henviser til foyerområdet.
Inklusiv garderobe

19:00 Døre Åbner

19:30 - 19:55 DJ-Support
20:00 - 21:20 Jung Koncert 1 x 80 minutter