Næstved Fotoklub 02.03.2024 - 03.03.2024

Næstved Fotoklub

Næstved Fotoklub gennemfører for anden gang en forårsudstilling. Det sker på Grønnegades Kaserne Kulturcenter lørdag og søndag den 2. og 3. marts kl. 10 – 16. Udstillingen findes i lokale 15 (tidl. Grafisk Værksted). Den er samtidig med KUBA Artmesse i Gl. Ridehus. Der er gratis adgang.

Udstillinger er udtryk for fotoklubbens ambition om at præsentere fysiske billeder, der er mere velovervejede og gennemtænkte end de mange billeder, vi ser på skærme hver dag. Der er noget særligt ved et billede, som er virkeligt.   

Udstillingerne viser en mangfoldighed, som spænder bredt fra portrætfotos over landskaber til det næsten abstrakte, dog stadig med det fotografiske element som det bærende.

Udstillingen er bemandet, så besøgende kan også få en fotosnak med et af fotoklubbens medlemmer.

Hvis du gerne vil være en bedre fotograf, uanset dit udgangspunkt og ambitioner, så kan du få noget ud af at være med i en fotoklub, hvor du kan få inspiration og ideer til at blive en bedre fotograf. Tag kontakt til klubben på hjemmesiden www.naestvedfotoklub.dk og deltag gratis i 2 – 3 møder, før du beslutter, om du vil være medlem. Klubben har ca. 45 medlemmer og mødes hver torsdag kl.19.30 til ca. 22.00 på Grønnegades Kaserne.