Ivan Sand & Rust - Neil Young Fortolkninger 15. marts kl. 21:00

Ivan Sand & Rust - Neil Young Fortolkninger

De favner både de akustiske og elektriske sider af Neil Youngs musik med hengivenhed og indlevelse i ét både inderligt og medrivende show. Fra helt stille ballader, til det eksplosivt rockende.

Neil Young har sin helt egen monumentale plads blandt de største i den amerikanske musikhistorie. Fra begyndelsen af tresserne til i dag, skabte Niel Young mesterværker, der vil vare i generationer. De fleste vil genkende Neil Youngs klassiske sange som “Heart of Gold”, “Harvest Moon” og “Southern Man” m.fl.

IVAN SAND (vokal/mundharpe/guitar) er en enestående fortolker af det musikalske univers Neil Young har skabt. Det enkle, ærlige, oprigtige og troværdige, har til alle tider kendetegnet hans virke, der bl.a. har taget inspirationen fra Neil Young til egne nye højder.

GEORG OLESEN er bassist i rockgruppen tv·2. Derudover har han blandt andet indspillet og optrådt sammen med Lis Sørensen, Allan Olsen, Niels Hausgård og Poul Krebs.

OLAV POULSEN (vokal/guitar) har høstet stor anerkendelse som en eminent slideguitarist. Han bevæger sig ubesværet inden for genrer som blues, rock og country – ind imellem med en snert af orientalske og indiske overtoner.

MIK SCHACK (vokal/percussion) favner vidt: Fra kødgryder i TV over et stort tegnetalent til en fremragende vaskebrætspiller. Mik tog fingerbøllene på i 1970 og begyndte at spille med bl.a. Monrad & Rislund, og har siden spillet med i utallige sammenhænge på den danske musikscene.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 160 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 180 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”