O Sole Mio

O Sole Mio

Næstved Teater præsenterer: O Sole Mio

O Sole Mio er Paolo Nani Teater- og Rimbambands seneste internationale co-produktion. Forestillingen omhandler den velkendte situation, at havne i den forkerte kontekst ... Den fortæller historien om et band af amatørmusikere, som ved en fejltagelse får mulighed for at optræde på en vigtig udenlandsk scene.

O sole mio er en oplivende komedie om triumf, fiaskoer, virtuositet og opfindsomhed. Historien leveres med ynde og klogskab via Rimbambands multifacetterede og originale teatralske formsprog, der i Paolo Nanis iscenesættelse bliver både underholdende, fordybende og involverende på én og samme tid.

Takket være spillernes humoristiske, udtryksfulde kropssprog og deres højt udviklede musikalitet underholder og forbløffer de publikum, der samtidig får serveret en perlerække af velkendte numre fra den internationale musikskat gennem tiderne.

Et udpluk af italienske anmeldelser:

”Forestillingen får dig konstant til at grine, men der findes også alvor i den som i al god kunst.”

”Rimbamband fortryller tilskuerne med deres lethed og færdigheder. De rytmisk finurlige og fuldendte scener vækker latteren og formår at ophæve tidsfornemmelsen til en ubekymret dimension, hvor alle kan finde deres glemte indre barn”

”Forestillingen åbenbarer alt i alt en enestående opfindsomhed og afslører Rimbambands sande genialitet”

Læs mere på www.paolonani.com  

MN hvid3
FB mærke hvid2
Instagram hvid2
Infostander hvid2(1)
Billetten hvid2
ugeavisen logo
Audioone hvid
Kunstfonden LOGO white tr bg
Sydkystdanmark hvid2
Hjertestarter hvid
Tourist 205 x 250 mm(4)