Peter Sommer & Tiggerne 12. december kl. 20:00

Peter Sommer & Tiggerne

Support: Fenja.

Fenja er ærlig, dansksproget pop-poesi der bevæger sig i et vidt forgrenet elektro-akustisk univers. Bag Fenja står 23 årige Freja, der skriver sange om livets rødder og rodløshed. Sangene skabes og foldes ud i samarbejde med producer, Mikkel Damgaard og cellist mm. Line Felding. 


 

Peter Sommer & Tiggerne er på toppen efter et par travle år, hvor der på livefronten er blevet fulgt op på albumsuccesen ’Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske’, som høstede flere priser, airplay og anmelderroste koncerter. Peter Sommer & Tiggerne vender nu tilbage til de store spillesteder og koncerthuse med koncerter, der kigger fremad med et nyt album i bagagen og udvalgte sange fra det store bagkatalog.

’Det er så godt, at det kilder i maven’
Jyllands Posten, 5 stjerner

’Han skaber sit eget billedsprog’
Nordjyske, 5 stjerner

’Tiggerne spiller mere kontant og ramsaltet end længe hørt’
Gaffa, 5 stjerner

’Halvdelen af sangene griber mig fast om hjertet. Den anden halvdel sparker mig i det mindste i røven’
Politiken, 4 hjerter

’…et af de særlige dyr, der lever i sprækkerne mellem håndboldhallen og antikvariatet’ 
Weekendavisen


1x75 min.
Dørene åbner kl 19.00