Christian Fuhlendorff - Det' sjovt! 20. november kl. 19:00
Ny dato

Christian Fuhlendorff - Det' sjovt!

Udsat fra den 24. april 2021


Mit nye show hedder “Det sjovt!”. Fordi det er det, det er - Sjovt! Den røde tråd er klippet over og budskab og den påklistrede moral er droppet, for at få plads til endnu mere sjov. Mellem os, det er faktisk meget lettere at finde på en rød tråd og alt det der pjat, end det er at skrive en god joke. Det er derfor så mange af os gør det - og anmelderne lader ikke til at opdage noget. Men ikke denne gang!

Lad os ikke bruge så meget spalteplads på, hvem jeg er. Jeg har lavet tv, radio og podcast, men det er nok som stand-up komiker, de fleste kender mig, eller burde kende mig. Det er i hvert fald her, jeg føler mig mest hjemme. Og hvis du ikke ved, hvem jeg er, hvad er så chancen for, at du gider gå ind og se det her show alligevel? Plakaten ligner jo for fanden en komedie fra 90’erne. Hvilket det ikke er - Jeg synes bare, det er sjovt!

Hver aften skal være unik. Jeg kommer ikke bare til at stå og lire et manus af, for så kan I sgu lige så godt vente til showet kommer på tv. Selvfølgelig er jeg velforberedt, har gennemøvet materialet og har ikke gjort brug af tekstforfattere. Jeg vil bare gerne tilbage til udgangspunktet - én person og én mikrofon - gribe aftenen og bare smadre salen! Nul revy-sange, nul udklædning og ingen kæmpe scenografi. Og for guds skyld ingen for-producerede tv-klip! Jeg vil tilbage til det, der gjorde, at jeg forelskede mig i genren for 20 år siden.


SHOWTIME KL. 19:00
DOORS TIL SALEN KL. 18:30
VARIGHED: CA. 85 MINUTTER

Overnatning og 2-retters menu på Hotel Kirstine samt billetter til dette arrangement. Kontakt Hotel Kirstine for at høre nærmere og booke. Ring til receptionen på 5577 4700 eller skriv til info@hotelkirstine.dk.

Til dette arrangement er det muligt at bestille showmenu på Café Grønnegade. Køb din showmenu ved køb af billetter til arrangementet eller som tilkøb her.