Anne Dorte Michelsen 23. april kl. 20:00

Anne Dorte Michelsen

Anne Dorte Michelsens nye koncert/show: EN GANG SANGSKRIVER samler trådene fra en lang, lang række store, kendte og mindre kendte sange, skrevet undervejs gennem de mange år; fra ung pige til danmarkskendt popstjerne, til mor, til voksent menneske. Alt kædet sammen med overraskende og humoristiske fortællinger fra livet, der lå – og ligger - bag.

I EN GANG SANGSKRIVER tager Anne Dorte Michelsen det fulde musikalske ejerskab over sit værk, og spiller bl.a selv sine sange på klaver og guitar.

Til at bibringe musikken yderligere dynamik, og dybde, bliver der skabt et komplet lyd design i samarbejde med lyd designer Sebastian V. Olsen, og på scenen: Trommer/programmering: Søren Michelsen og keyboardspiller Thorval Naur Nørremølle. Anne Dorte Michelsen er på klaver, guitar og vokal.


Unummererede siddepladser
2x45 minutter
Dørene til Ny Ridehus åbner kl. 19.00