Amazing Christmas 02. december kl. 20:00

Amazing Christmas

Akkompagneret af landets bedste korstemmer og superpianisten Jacob Christoffersen inviterer de to dygtige jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte, til julens mest storslåede koncertoplevelse – AMAZING CHRISTMAS.

Magien breder sig for alvor når Sinne Eeg og Christina Boelskifte byder på gribende gospel, sjælfuld soul og swingende jazz, der omfavner publikum og vækker følelser til live.

Med sublim vokal og glimt i øjet fortolker de to sangerinder velkendte juleklassikere fra Whitney Houston, Ella Fitzgerald og Disney samt en bred vifte af julens traditionelle danske og udenlandske sange.

AMAZING CHRISTMAS er en unik, musikalsk oplevelse med højt til loftet og et harmonisk vokalensemble, der bringer hele publikum i julestemning.


Varighed: 2x45 minutter
Unummererede siddepladser

Overnatning og 2-retters menu på Hotel Kirstine samt billetter til dette arrangement. Kontakt Hotel Kirstine for at høre nærmere og booke. Ring til receptionen på 5577 4700 eller skriv til info@hotelkirstine.dk.

Til dette arrangement er det muligt at bestille showmenu på Café Grønnegade. Køb din showmenu ved køb af billetter til arrangementet eller som tilkøb her.