Amazing Christmas

Amazing Christmas

Oftest må vi vælge genre når vi går til koncert. Men i år har jazzsangeren Sinne Eeg, operasangeren Andrea Pellegrini og soulsangeren Christina Boelskifte valgt at give landets musikinteresserede en julegave i form af en koncert, der har det hele!

I juletiden nyder vi genhør med klassikere indenfor både klassisk, soul og jazz. Med tre vidt forskellige sangere samler AMAZING CHRISTMAS det hele i én storslået koncertoplevelse, der byder på både Händels Messias, Whitney Houston og Ella Fitzgerald. Det foregår i både kirker, kulturhuse og koncertsale.

Publikum kan opleve klassiske toner der giver gåsehud, kraftfuld soul der griber fat helt inde i sjælen og swingende jazz man bare ikke kan sidde stille til. Der er højt til loftet, imponerende stemmer og skønne harmonier, smukt leveret af tre af de aller dygtigste sangerinder i landet.

Andrea Pellegrini, Christina Boelskifte og Sinne Eeg synger normalt hver sin type musik, men til denne unikke lejlighed er de gået sammen med ét fælles mål – at give koncertgængerne en festlig koncert med en bred vifte af Julens bedste sange. Sangerne har hver sit område, men mødes også i flerstemmige og eksplosive arrangementer.

De akkompagneres af pianisten Magnus Hjort, som ind imellem assisteres af bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Rasmus Lund. ?

AMAZING CHRISTMAS støtter igen i 2020 den velgørende organisation TUBA, der hjælper børn af misbrugere.


Varighed: 2x40 minutter
Unumm. siddepladser
Dørene åbner kl. 14.00

MN hvid3
FB mærke hvid2
Instagram hvid2
Infostander hvid2(1)
Billetten hvid2
ugeavisen logo
Audioone hvid
Kunstfonden LOGO white tr bg
Sydkystdanmark hvid2
Hjertestarter hvid
Tourist 205 x 250 mm(4)