Moonjam 12. marts kl. 21:00

Moonjam

Mange kender uden tvivl sangene og musikken, der hittede stort sidst i firserne og i halvfemserne, og dem som har været til en Moonjam-koncert ved, at bandet er noget helt særligt live. Her er der pop-tryllerier og musik-magi for ører og øjne, krop og sjæl, når de garvede musikere spiller med ekvilibristisk ekspertise og improviserer med et pop-øre-overskud af dimensioner.

Moonjam, der blev dannet tilbage i midten af firsene af brødrene Morten og Rasmus Kærså, opnåede hurtigt stor succes og blev et markant indslag på den populære firserscene af dansk popmusik. Siden da har de to brødre holdt fast i Moonjam-konceptet, dette ikke mindst i løbet af de senere år, hvor de har banket Moonjam op under stjernerne igen.

Når Moonjam entrer Vershusets scene, så er det som en kvartet bestående af Bobby Ricketts, Maibrit Olesen og så selvfølgelig Rasmus Kærså og Morten Kærså. Og her kan man godt forvente en aften ladet med masser af vellyd, nostalgi, melankoli, glæde og lykke, når bandet forkæler publikum med sange som blandt andre ”Bag de blå bjerge”, ”Gennem ild og vand”, ”Belisa”, ”Annabella”, ”Midsommernat” og ”Shaida”.

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.