Mike Tramp 20. november kl. 21:00

Mike Tramp

Han er manden som har rejst verden tynd og har optrådt alle steder fra Vesterbro til Los Angeles, Tasmanien til Montreal og Jakarta til Thorshavn. Med over 25 albums bag sig har Mike Tramp allerede fejret sit 40 års jubilæum i rockens tjeneste.

Mike Tramp kalder sin musik ”Highway Rock’n’Roll”; “Det er alt det jeg har samlet op gennem mine mange rejser, fra alle mine helte og inspirationer”. Mike Tramp er et nostalgisk menneske, og mener, at man ikke skal fixe det der ikke er gået i stykker.

De seneste år har været store for Mike Tramp på livefronten med mange udsolgte koncerter på dansk grund inklusiv en del festivaler samt 60 koncerter i USA. Stærkere musikalsk end nogensinde samt med en blanding af den rødternede dug og ”American Rock’N’Roll”, må man sige der ER kun en Mike Tramp. Mike Tramp skuffer ikke, han leverer varen.

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 150 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 170 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.