Klimakatastrofer i Europa før og nu 29. november kl. 13:00

Klimakatastrofer i Europa før og nu

6 fredage: Klimakatastrofer i Europa før og nu
Smedjen, Grønnegade Kaserne kl. 13-15.30

Inkl. Kaffe og kage samt undervisnngsmaterialer

Klimakatastrofer i Europa før og nu

Mark Twain (1835-1910) is famous for having said, among other things, "Everybody talks about the weather, but nobody does anything about it." Trouble is, Twain didn't actually say it- the witticism comes from his friend Charles Dudley Warner, with whom he wrote the novel The Gilded Age, but even then the wording is a touch different. Here the quotation is published on a Ford calendar card in 1921 (Dave Thomson collection. http://www.twainquotes.com/Weather.html ).

"Alle taler om vejret - og ingen gør noget ved det" er det blevet sagt, og det er desværre et godt eksempel på, at historien gentager sig selv. Klimakatastrofer får megen opmærksomhed, når de sker, men snart er medierne optaget af noget andet og vi hører ikke meget om årene efter med genopbygning og omfattende istandsættelser.
I disse seks foredrag sætter vi fokus på fænomenet klimakatastrofer og det brændende spørgsmål: Hvad vil fremtiden bringe og er der god grund til at frygte for egentlige klimaforandringer?

Fredag den 29. november 2019
Når vandene stiger - om stormflod og højvande
I december 1999 fik den kraftigste orkan nogensinde i Danmark måleren i Ribe til at bryde sammen ved 5,12 m. Vandstanden var sandsynligvis oppe på ca. 5,50 meter over normalen. Hvad der er mere fantastisk: Vandstanden blev målt ved ebbe. I 1634 rejste havet sig til 6,01 meter over normalen, hvilket i Ribe Domkirke blev markeret i 170 cm's højde på muren inde i kirken. "Den store mandedrukning" skete i 1362, og har næsten fået et mytisk præg, da de gamle overleveringer taler om op til 200.000 druknede, og adskillige kirkesogne, der skulle være forsvundet i havet. Vi hører om dagligt vande, tidevand med springflod og nipflod. Vadehavets natur og kultur samt den stigende vandstand i verdenshavene.

Fredag den 6. december 2019
Skybrud - en ny type oversvømmelser?
Skybrud er en pludselig og meget kraftig nedbør, normalt af lokal natur og af kort varighed. De fleste skybrud (eng. cloudbursts) forekommer i forbindelse med tordenvejr. Danmarks dyreste skybrud forekom i København den 2. juli 2011, hvor der i Københavns centrum faldt over 100 mm regn på et par timer og det kom til at koste forsikrings-selskaberne ca. 3 mia. kr. Skybrud er ellers især almindelige i bjergrige områder, hvor virkningerne af den kraftige regn på bjergskråninger koncentreres i dale og raviner ofte med store ødelæggelser til følge. Men kraftige skybrud på vore breddegrader har gjort det aktuelt med omfattende investeriner i skybrudssikring og aflastnings-anlæg. Vi ser nærmere på denne type af oversvømmelser og det hidtil kraftigste danske skybrud i august 2007.

Fredag den 13. december 2019
Tørke og skovbrande - nu også i Nordeuropa
Tørke er ikke noget nyt fænomen. Specielt udsatte områder har med kortere eller længere mellemrum været ramt af tørke. Men andelen af Jordens landområder, som bliver ramt af alvorlig tørke, er steget fra mellem 10 og 15 procent i de tidlige 1970'ere til ca. 30 procent først i 2000-tallet. Mere end halvdelen af stigningen kan direkte henføres til stigende temperaturer fremfor nedgang i nedbørsmængden.
Vores naboland Sverige oplevede i 2014 den største skovbrand i Skandinavien i nyere tid - det vil sige den største i de sidste 200 år. Det skulle gentage sig i 2018, og de svenske myndigheder (MSB) har nu erkendt, at et generelt varmere klima betyder, at sæsonen for skovbrand og vegetationsbrand vil blive udvidet i Sverige i fremtiden. Både arealstørrelsen og antallet af højrisikodage for skovbrande må forventes at stige i Sydsverige. Vi dykker ned i fænomenet og ser på hvilke faktorer der kan øge og formindske risikoen, og i hvilket omfang det må blive en militær opgave.

Fredag den 20. december 2019
I storm og høj sø - historien om Stormen Gudrun - og færgen "Estonia"s forlis
Op gennem 1900-årene har flere storme indskrevet sig i Danmarkshistorien, men også efter milleniumskiftet har der været voldsomme storme. Det, der i Danmark er blevet kendt som "Januarstormen 2005", ramte det nordvestlige Europa d. 8. januar 2005. Stormen, der især hærgede i Danmark og Sverige, nåede en vindstyrke på 35 m/s og i vindstød op til 46 m/s (målt i Hanstholm), hvilket svarer til en orkan på niveau 2. På Humboldt-Universität zu Berlin blev stormen døbt Erwin, mens den i Norge og Sverige fik navnet Gudrun. Ingen af disse navne blev dog for alvor anvendt i Danmark, og den forskellige navnepraksis illustrerer, at vi gerne gør vejrfænomener til en national fortælling.
Den 27. september 1994 forliste den svensk-estiske færge ESTONIA i hårdt vejr på vej fra Tallinn til Stockholm. 852 mennesker omkom, de fleste spærret inde i det store skibs indre, andre i åbne redningsflåder. Skibe og helikoptere nåede frem blot for at konstatere, at de kom for sent. Hvad skete der lige her, og hvilken rolle spillede vejret?

Fredag den 10. januar 2020
Sne- og isvintre i nyere tid
Krigsårene (1939-1945) blev præget af de tre vintre, de såkaldte trillinge-vintre (1939/40, 1940/41 samt 1941/42), hvor der i de første 2 måneder af 1942 optrådte den strengeste isvinter i mands minde. Færgeruterne blev indstillet på grund af et metertykt isdække overalt i de danske farvande, og først i maj smeltede isen. I Rusland herskede "Kong Vinter" også for tredje år i træk. Det er første gang i (meteorologi-)historisk tid, at tre ekstremt kolde vintre følger efter hinanden. Som Napoléon, 130 år tidligere, må Hitler se krigslykken vende. 115.000 tyske soldater og en million russiske fanger dør af kulde. Vi ser nærmere på sne- og isvintre og deres forekomst. Kan vi både have is, der smelter ved polerne og arktiske vintre i Europa?

Fredag den 17. januar 2020
Alle taler om vejret - men ingen gør noget ved det. Fakta om vort klima gennem tiderne
Dagens vejrudsigt og årstidernes skiften gør det svært at generalisere om klimaet og dets udvikling. Dårligt vejr er jo en meget subjektiv vurdering.
Men de fleste væsentlige begivenheder og aspekter i det 20. århundredes danske og udenlandske vejrhistorie er faktisk grundigt dokumenteret. Vi tager en opsamling indenfor det meteorologiske område, og må konstatere, at der såvel i Danmark, som globalt er sket utrolig meget siden år 1900. Forestillingen om det danske klima er egentlig en national konstruktion, der slører de overnationale fænomener, og det globale i jordens klima og dets forandringer. Klimakatastrofer forekommer over hele jorden, men den nationale vinkling kan bruges til at relativere dem - eller endog benægte klimaforandringer.

Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personal-historisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.