Fake news og storbyhistorie

Fake news og storbyhistorie

Fake news & Storbyhistorie- 12 foredrag

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

12 fredage: Beretninger fra et Danmark i krig
Smedjen, Grønnegade Kaserne kl. 13-15.30

Inkl. Kaffe og kage samt undervisnngsmaterialer

Om frygt, usikkerhed og fake news - og dem der tjener på det!

Vore vestlige, parlamentariske demokratier mødes i disse år atter af forsøg fra ekstremistiske grupper, der vil skabe mistillid til vor måde at leve sammen på og værdien af fredelig sameksistens.
Svagheder i den demokratiske samfundsmodel eksponeres, modsætninger mellem "os" og "De fremmede" gøres til et kardinalpunkt, og militante, muslimske (og højrerabiate) individer og grupper udfører terrorhandlinger for at få sat deres synspunkter på den politiske og offentlige dagsorden.
Vi forsøger at komme hele horisonten rundt med disse seks foredrag, hvor vi bl.a. søger af spørge: Hvem gavner dette? - og supplerer med et andet spørgsmål: "Follow the Money?"

Fredag den 24. januar 2020
Den bedste regering der kan købes for penge?
Normalt anser vi Danmark for et sundt, parlamentarisk demokrati. At ethvert folketingsmedlem eller medlem at byrådet har brug for penge til deres valgkamp spekulerer vi ikke så meget over. Men danske politikere modtager personligt millioner af kroner og indirekte støtte fra store virksomheder, landbruget, arbejdsmarkeds-organisationer, og rige mæcener. Flere folketingspolitiker har formået at opbygge givtige netværk af pengestærke donorer, og aktivt samarbejde med deres økonomiske sponsorer i sager, der kommer op på folketingets dagsorden. Hvilken viden og indsigt får de pengestærke donorer, og er det egentlig lobbyisme, når folketingspolitikere er blevet mere lydhøre for bestemte (erhvervs-)gruppers ønsker og gode idéer?

Fredag den 31. januar 2020
Bankkonti, hvidvask og partistøtte?
En gennemgang af partiernes regnskaber viser, at partiernes indtægtsprofiler varierer. Partierne synes generelt ikke at være mere afhængige af de private bidrag, end de er af den offentlige støtte. Der er imidlertid stor variation mellem partierne, og visse partier er i højere grad afhængig af én form for indtægtskilde. Konservativt Folkeparti og Liberal Alliance får således størstedelen af deres indtægter fra private personer, organisationer og virksomheder. Kun omtrent 25 % udgøres af tilskud fra det offentlige.
Dansk Folkeparti får hovedparten af deres indtægter fra den offentlige partistøtte, mens resten primært kommer fra kontingenter og i mindre grad andre bidrag.
Enhedslisten får næsten halvdelen af deres indtægter fra kontingenter, mens resten primært kommer fra det offentlige og i mindre grad private bidrag. Imellem disse tre profiltyper ligger de andre partier, herunder S og V.
Kendetegnende for den resterende gruppe partier er, at den offentlige støtte udgør en stor andel af partiernes finansiering, men at partierne tillige har væsentlige indtægter fra private bidrag og kontingenter. Et eksempel på forbindelsen mellem finansverden (SAXO-Bank) og et parti (Liberal Alliance) trækkes frem, og der rejses det spørgsmål, om politikerne er særligt langmodige, når det drejer sig om de store bankers aktiviteter i ind- og udland?

Fredag den 14. februar 2020
"At kunne skære kagen" - ministre og embedsmænd bag lukkede døre
Jesper Tynell, cand.mag. (i Historie og kommunikation), trængte med sin bog "Mørkelygten" ind i den verden, hvor centraladministrationen jurister og embedsmænd skaber et stærkt manipuleret billede af et beslutningsgrundlag. De metoder, der benyttes til at fremstille en sag som veloplyst i forhold til befolkningen, er også velegnede til bevidst at begrave afgørende dele i mørke. Ikke fordi, de synes det er legitimt, men fordi det er embedsmændenes pligt. De skal tjene den siddende minister - ikke nødvendigvis sandheden - også selvom det er tvivlsomt, om de dermed bryder loven eller taler usandt over for vælgerne og de folkevalgte, som det siges i forbindelse med bogens præsentation. Vi ser på nogle sager, og undersøger om "Fake news" også kan komme fra ministre og selve centraladministrationen?

Fredag den 21. februar 2020
Fake news - når aprilsnar bliver til en konstant i nyhedsstrømmen
Kampen om kundskaberne er ikke længere noget der primært sker på skolebænken. Internettet har givet masserne mange muligheder for at få nyheder og information, men også aktualiseret spørgsmålet om alternative fakta er godt eller skidt?
Lyder noget for godt til at være sandt, er nok heller ikke sandt, men nysgerrighed og ønsketænkning er nærliggende. Vi prøver at holde tungen lige i munden og skabe en checkliste, der kan skille skidt fra kanel i en tid, hvor der er "trolde" som er betalt for konstant at fylde skidt på nettet.

Fredag den 27. februar 2020
En uhellig alliance
Ekstremismen er i fremmarch, såvel i Europa, som i USA. Hvad indebærer det for de vestlige demokratier, og hvilken sammenhæng er der mellem den grænseoverskridende islamisme og de højreekstreme, voldsparate grupperinger? Den hadefulde, hetzagtige retorik, som benyttes på begge yderfløje - såvel online, som offline - er forbløffende ens, og som skabt til at skabe frygt og usikkerhed.
Begge parter driver en kile ind i de vestlige samfund, hvor populistisk propaganda fremstiller "de Andre" som fjenden, og egne grupperinger fremstilles som ofre. Med Julia Ebner, der forsker i ekstremisme og terrorisme i London, som cicerone får vi et indblik i spillet bag kulisserne, hvor ekstremistiske grupper trækker på samme hammel i bekæmpelsen af de vestlige demokratier, og deres finansieringen foregår i det skjulte.

Fredag den 6. marts 2020
Om frygt og usikkerhed - populismens bedste kneb
Tidligere chefstrateg hos USA's præsident Donald Trump har Steve Bannon, siden han forlod Det Hvide Hus, arbejdet for at samle det yderste højre i Europa. Det har han fået opbakning til fra Le Pen, Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini og andre højre-nationale partier i Europa. I Italien meddelte den højrenationalistiske politiker Matteo Salvini, en langvarig allieret af Bannon og lederen af Anti-immigration League Party, at han ville lede en ny europæisk populistiske alliance til det europæiske parlamentsvalg. Vi ser på Steve Bannons forhistorie og hans aktiviteter i Europa. Har den bulgarske samfundsforsker Ivan Kratev grundlag for at hævde, at Bannons form for populisme er "sandsynligvis det vigtigste alternativ til liberalisme i de kommende årtier..." ?


Hvad kan vi lære af storbyhistorien?
Det er en populær frase, at "Historien gentager sig selv" og på en række fredage ser vi på forskellige storby-historier for at se om der er noget genkendeligt i forhold dansk og europæisk historie. Vi starter i Nordeuropa og fortsætter ned i Middelhavsområdet …

Fredag den 13. marts 2020
Rostock - en sejlivet forvandlingskugle
Siden den slaviske borg Roztoc blev ødelagt i 1100-årene, og byen alligevel opnåede stadsrettigheder i 1218 med en blomstrede økonomi som hanseby, har det gået op ned for Rostock. Trediveårskrigen bragte skiftende besættelser af svenske og kejserlige tropper, og efter krigen var byen nærmest ruineret.
Dampskibsfarten satte skub i 1800-årenes Rostock, der også blev hjemsted for en omfattende industri. Trediverne bragte også nazismen til Rostock, og i -42 blev størstedelen af den gamle hanseby ruineret af allierede luftangreb.
Efter den russiske befrielse af Østtyskland fulgte DDR-tiden, hvor Rostock blev Østtysklands vigtigste havneby. Men den grå DDR-tid blev efterfulgt af "Die Wende" - og snart oplevede Rostocks borgere, at de nok var en del af det nye, forende Tyskland, men de blev stadig regnet for "ossier". På det seneste har det præget byens politiske udvikling og i 2019 har man overraskende valgt en dansk borgmester - for første gang i tysk historie!

Fredag den 20. marts 2020
Berlin - byens jøder i krig og fred
Magtomvæltningen, der tog livet af Weimarrepublikken og på rekordtid skabte en totalitær, nazistisk stat fortjener en analyse af de argumenter og metoder, der gjorde tyske statsborgere af jødisk afstamning til et problem hvor der skulle finde en endelig løsning.
I ældre historieskrivning har det været populært at tale om "Nacht und Nebel" - at nazisterne diskret og i ly af natten fjernede de tyske jøder fra deres hjem. Nyere forskning tegner et ganske andet billede, hvor ordenspolitiet i fuld offentlighed - for eksempel i Berlin - fjernede de jødiske borgere fra deres bolig og afholdt offentlig auktion over deres ejendele. Vi ser på hele processen med fremmedgørelsen, sætter tal på Berlins jøder, og følger dem gennem krigens ragnarok frem til byen ligger i ruiner og Hitler har skudt Eva Braun og sig selv.

Fredag den 27. marts 2020
Warszawa - en polsk historie om frihed, sprog og religion
Siden slutningen af 1500-tallet har Warszawa været Polens hovedstad, men polens delinger en en uomgængelig del af landets historie, ligesom de gennem historien flydende grænser. Med udgangspunkt i Warszawa hører vi blandt andet om oprøret i 1863. Polens rolle i den 1. verdenskrig, og hvorledes den polsk-sovjetiske grænse ved freden i Riga 1921 blev lagt meget østligt, og hvorved såvel hviderussiske som ukrainske befolkningsgrupper kom under polsk styre. Det skulle ikke gå upåagtet hen, og vi følger den polske historie gennem den 2. verdenskrig, hører om de polske jøder og om kampene i Warszawa, august-september 1944. Endelig får vi historien om et land, der blev opslugt i Østblokken, og efter Murens fald skulle forholde sig til EU, NATO og Putin.

Fredag den 3. april 2020
Istanbul, Erdogan og kampen om Europas største by
Erdogan har snart i en menneskealder sat dagsordenen i Tyrkiet, og hans parti AKP bekæmper kurdiske og sekulære bevægelser. Vi ser nærmere på udviklingen i Tyrkiets enorme storby Istanbul, der hidtil har været en AKP-højborg. Erdogan har gang på gang fremført, at "Den, som vinder Istanbul, vinder hele Tyrkiet". Men 2019 blev året, hvor der blæste nye vinde og kæmpebyen fik en borgmester, der var i opposition til Erdogans AKP. Vi ser nærmere på den historie og mulighederne for en tiltrængt demokratisering af Tyrkiet.

Fredag den 17. april 2020
Jerusalem - en Akilleshæl af bibelske dimensioner
Jerusalem har siden Romerrigets epoke givet anledning til krige og belejringer. Vi kridter banen op, især med henblik på byens historie i 1900-tallet og den nyere historie med Benyamin Netanyahus kyniske samspil med de ultraortodokse højrekræfter.
At den amerikanske præsident Trump også har sine helt egne idéer om den smarteste mellemøstenpolitik har ikke gjort byens rolle bedre forankret i en fredsproces, og Jerusalem kan vel vise sig at blive en akilleshæl af bibelske dimensioner. Vi prøver at se sagen fra den almindelige israelers synspunkt, det være sig arabiske, som jødiske statsborgere.

Fredag den 24. april 2020
Krim - Sortehavets eftertragtede perle ?
Allerede kampene ved Sortehavsbyen Sinope (1853), ved Sevastopol (1854) og belejringen af Sevastopol (1854-55) illustrerede, hvorledes flere stormagter havde interesser i området, og forholdene på Krim kan give god anledning til at diskutere, hvilken betydning området har - og kan få - i den europæiske historie. Den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 må nemlig ses i forhold til Sortehavets betydning og de nationer, der ligger langs Sortehavets kyster. Først og fremmest Ukraine, der også har sin grænse i Det Azovske Hav, hvor Rusland nu chikanerer skibsfarten.

Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personal-historisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.

MN hvid3
FB mærke hvid2
Instagram hvid2
Infostander hvid2(1)
Billetten hvid2
ugeavisen logo
Audioone hvid
Kunstfonden LOGO white tr bg
Sydkystdanmark hvid2
Hjertestarter hvid
Tourist 205 x 250 mm(4)