Midt i livet – og lidt ude af os selv 23. februar kl. 19:00

Midt i livet – og lidt ude af os selv

"Midt i livet – og lidt ude af os selv" gør Claus Holm jer klogere på det moderne menneskes længsel efter kontakt og mening.

Med en stærk kombination af ærlighed og selvironi tager han fat i emner som overgangsalder, parforhold, dødsangst og følelsen af at have mistet sig selv – og viser jer, hvordan I kan starte forfra, også midt i livet.

Claus Holms foredrag er en rørende og humoristisk tur gennem det moderne menneskes liv midt i kaos, kærlighed, kropsforandringer og kriser. Med sin egen historie som spejl – fra udbrændt og overvægtig til nærværende og livskraftig – åbner han døren til nogle af livets mest oversete, men fælles erfaringer.

Claus er en af landets mest populære tv-kokke, kendt fra "Go' Morgen Danmark" på TV 2, og så er han forfatter til flere kogebøger.

- en hudløs ærlig fortælling om livskriser, fortalt med humor uden alvoren går tabt
- fokus på tabuer som overvægt, trivsel og selvværd
- masser af grin samt sjove og personlige anekdoter

Arrangør: Svovlstikkerne
Foto: David Bering