Zar Paulo 06. oktober kl. 21:00

Zar Paulo

Zar Paulo er et ungt aarhusiansk band bestående af fem venner, der fandt sammen om en fælles musikalsk vision med afsæt i 70’ernes post-punk, 80’ernes art rock og deres hjembys stolte musiktradition.

Bandet debuterede i 2018 med de to singler ‘Radiotårn’ og ‘Højen’, og i 2019 ramte singlen ‘I Løb’ med roser, airplay og shows til følge. Single-trilogien demonstrerede bandets talent for generations-popsange, der taler ind i de problemstillinger, som bandets jævnaldrende i 20’erne må forholde sig til.

Omgivelsernes forventninger, stress, angst og tvivl blotlægges i de skarptskårne skæve kompositioner, der kendetegnes af det sensible sangforedrags gode melodier, en stram rytmesektion og altomsluttende synths, alt sammen i varmt og vedkommende analogt lydende produktioner.

Efter tre markante singler de sidste to år, er det århusianske orkester Zar Paulo nu tilbage med skepsis-hymnen ‘Stop Believing’ – et mangefacetteret stykke popkunst, der appellerer til kroppen med sanselige beats og catchy hooks.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 150 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 170 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.