Ibrahim Electric 05. maj kl. 21:00

Ibrahim Electric

Kan du huske følelsen af at lytte til et band for første gang og blive helt blæst bagover af forestillingens rene majestæt? For de af jer, der har oplevet dette, så vær forberedt på, at det sker igen. For dem af jer, der ikke ved, hvad jeg taler om, vil I forstå.
Forbered dig på Ibrahim Electric!

Hammondbeat, USA
“Ibrahim Electric losser mås, så det synger i hypofysen, for sikke et kraftoverskud disse tre unge musikere lægger for dagen… det her er bedre end Viagra!”

Information, DK
”Dans, opfør dig vanvittigt, headbang – eller ryg noget græs og spis nogle sjove svampe. Lige meget hvordan du lytter til Ibrahim Electric, bliver du nød til at indrømme, at de har en effekt på din krop som alle tiders total-orgasme!” –

Jazz Special, DK
”Kommer hurtigere ind under huden og ind i blodet end en Ganges-parasit… med deres uimodståelige guitarmotiver og galopslagtøj kunne Ibrahim Electric være soundtracket til en spaghettiwestern i Mali” –

All About Jazz, USA
Den fandenivoldske danske trio IBRAHIM ELECTRIC har i løbet af de senere år markeret sig som et af de mest originale og populære nye orkestre på den europæiske musikscene. Deres energiske, udadvendte og til tider provokerende musik har henrykket folk overalt, hvor de er kommet frem.

IBRAHIM ELECTRIC har spillet succesfulde koncerter på klubber og festivaler i omkring 25 forskellige lande på 4 forskellige kontinenter, lige fra Shanghai til Vancouver, fra Monte-Carlo til Moskva og fra Varanger til Casablanca. IBRAHIM ELECTRIC består af intet mindre end tre store kapaciteter indenfor dansk musik, nærmere betegnet guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. Alle har de skabt sig et navn på den danske og internationale musikscene, både i egne projekter og som ”side men” hos forskellige kunstnere i ind- og udland, og ingen andre end denne trio kan spille med denne højenergi og samtidig bevare det virtuose og legende i musikken. En musik som trækker på så mange forskellige referencer som jazz, funk, surf, afrobeat, 50’er rock ‘n’ roll, soul, blues, disco m.m…
Alle disse musikalske referencer bliver blandet sammen til den klassiske “Ibrahim Electric-gryderet “, hvor grundelementerne stadig – ligesom da bandet startede for 10 år siden – er energi, power, virtuositet og spilleglæde

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.