Drengen, der aldrig var bange - Børneteaterbrunch 02. april kl. 11:00

Drengen, der aldrig var bange - Børneteaterbrunch

En inddragende og lydkraftig fortælling. Om frygt. Mod. Og venskab. Og om lydene, som findes indeni og omkring os. Lyt! Der er altid mere at høre.

Luk øjnene. Åbn ørerne. Måske kan du høre mørket derinde...

Forestillingen aktiverer publikums stemmer og fantasi i skabelsen af lyde og lydlandskaber, som bringer et gammelt troldeeventyr til live.

En lille dreng drager ud på en farefuld færd for at redde sin bedste ven. Han er ikke bange for noget. Og det er i grunden underligt. For der er så meget man kan være bange for... Ikke?

Forestillingen har en rigtig fin balance i sin inddragelse af publikum.  Alle kan være med i det omfang, man selv ønsker. Ingen bliver presset eller udstillet - så det behøver du i hvert fald ikke at være bange for.

Til gengæld må du være klar til at lytte til verden på en helt anden måde, når du først har set denne fine forestilling.

Denne forestilling er med brunch.
Til børneteaterbrunch ser man først en forestilling, hvorefter man nyder en børnevenlig brunch, med rig mulighed for at snakke om forestillingen.

Billetten koster 100 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

Aldersgruppe
For de 4 - 8 årige og deres voksne
Varighed
45 min.
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen – med indgang gennem Ny Ridehus' foyer

Læs mere på http://draumvaerk.dk