The Kutimangoes 22. september kl. 20:00

The Kutimangoes

Man skal lede længe for at finde et andet europæisk band, der har bidraget mere til afrobeatens fornyede popularitet de senere år end det københavnske seks-mands band ledet af Michael Blicher (sax) og Gustav Rasmussen (trb, gtr).

Deres tre albums har  modtaget fantastiske anmeldelser internationalt såvel som adskillige DMA priser – senest “Årets Rootsnavn 2020”. Deres opløftende live-koncerter bringer dem jævnligt på turnéer gennem Europa, Asien og Afrika såvel som til scenerne på Roskilde Festival og Reeperbahn Festival, og uanset hvor The KutiMangoes spiller efterlader de altid publikum glade og råbende efter mere. Efter bare et par takter af deres varme, blæser-bårne lyd er det umuligt for publikum at blive siddende i stolene.

Bandets unikke lyd rummer ikke kun Fela Kutis sjæl og Charles Mingus' dristige improvisationer, men også stringente melodier fra deres eget nordiske ophav.


Koncerten er en del af partoutbilletten EN til 10 i sæsonen 2022-2023.

Varighed: 2x45 minutter
Unummererede siddepladser
Dørene til Ny Ridehus åbner kl. 19.00