Sundhedsministerens dagbog 10. oktober kl. 19:00

Sundhedsministerens dagbog

Millioner af danskere så med på pressemøderne. De fulgte med i både nedlukninger og genåbninger, kampen om vacciner og det danske test-system. Nu åbner sundhedsminister Magnus Heunicke sine dagbøger fra tiden under corona til en aften, hvor man kommer bag kulisserne i styringen af Danmark gennem ubetrådt land i den største sundhedskrise i mange generationer.

- Det er det hårdeste men også det mest tilfredsstillende, jeg nogen sinde har været igennem. Og jeg besluttede hurtigt, at jeg var nødt til at skrive dagbog, fordi hver eneste dag var så vild, og man hurtigt kunne blive fartblind undervejs. Jeg glæder mig til at dykke ned i både det, der gik godt men også i de fejl, der blev begået undervejs. Når man som jeg står i forreste række og har ansvaret, skal man også være klar til at bære ansvaret, især for de ting, der ikke er populære eller som skal rettes op, siger Magnus Heunicke.

Interviewer er journalist og radiovært Søren Rebbe. Det bliver en aften med tilbageblik men også med et blik frem på, hvad der venter os denne vinter og i årene fremover.

Gratis adgang med billet.