Pernilla Andersson Duo (S) 05. november kl. 20:00

Pernilla Andersson Duo (S)

Pernilla Andersson er en af Sveriges stærkeste kvindelige artister og i august 2021 udgav hun sit tiende studiealbum ”Samma dag som Elvis”. Herfra er sangen “Weatherman” første singleudspil og selvom titlen antyder noget andet så synges den på svensk. Som sædvanlig skriver, producerer og arrangerer Pernilla på egen hånd og spiller klaver og guitar sammen med sine favoritmusikere. På denne turné i Danmark har hun følgeskab af guitaristen Fredrik Rönnkvist.

Pernilla Andersson er et relativt ubeskrevet blad i Danmark, men i sit hjemland Sverige trækker hun store publikummer til sine koncerter. Hendes to første albums var på engelsk og i 2008 debuterede hun på svensk med albummet ”Gör Dig Till Hund” (Metronome/Warner Music). Albummet blev meget rost og gennem årene har Pernilla flere gange været Grammy nomineret - både som komponist og artist. 


Varighed: 2x45 minutter
En del af EN til 10 sæson 2022-2023

Unummererede siddepladser
Dørene til Ny Ridehus åbner kl. 19.00