Orla Frøsnapper 02. oktober kl. 11:00

Orla Frøsnapper

"Det er hårdt at være lille, for i vores by bor der en bølle. Nogen siger at han engang har slugt en levende frø! Det er nok derfor han bliver kaldt Orla Frøsnapper" Ole Lund Kirkegaards elskede historie om byens værste bølle og hans jagt på den lille, "uskyldige" dreng. En skæbnesvanger jagt der ender i cirkusteltet med den store kanonkongekanon! André Andersen spiller alle rollerne: Fra den storrygende Orla Frøsnapper til byens smed, fra den stærke Mister Strong til den skrigende Fru Olsen og fra kanonkongen Don Kraus til den cyklende hund! Og publikum? Ja, de får lov til at være publikum – også til gallapremieren i Cirkus Bardoni! En livlig forestilling med plads til godt humør!

Teateravisens anmelder sluttede sin anmeldelse sådan her:

Kort og godt. Det er en god fortælling, der er levende formidlet. Varme anbefalinger herfra.

Og hos Næstved Teater er vi helt enige.

Denne forestilling er med brunch.
Til børneteaterbrunch ser man først en forestilling, hvorefter man nyder en børnevenlig brunch, med rig mulighed for at snakke om forestillingen.

Billetten koster 100 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

 

Medvirkende
André Andersen
Aldersgruppe
For de 6 årige og opefter og deres voksne
Varighed
50 min.
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen – med indgang gennem Ny Ridehus' foyer

Læs mere på https://www.andreandersen.info