ORD - om Guder (hverdagens) Helte 01. november kl. 19:30

ORD - om Guder (hverdagens) Helte

OBS! Du kan købe partoutbillet der giver dig adgang til alle 8 aftener med fortællecaféen ORD. Find partoutbilletten her.

Fortællecaféen “ORD” på Grønnegade Kaserne, Kulturcenter er en ny unik oplevelse hver gang – nye historier fortalt at nye fortællere.

Nogle historier kan få dig til at smile eller le højt, andre fortællinger får tårerne til at presse på, eller giver dig gåsehud eller får dig til at krumme tæer eller minder dig om noget i dit eget liv …

Historier er lige så forskellige som dem der fortæller dem, men de sætter altid tanker i gang og skaber en indre film i dem som lytter med…

Skuespillerne går på scenen på skift med hver deres historier. Hvert arrangement har et nyt tema og nye gæster. Den faste vært, Steffen Sommerstedt (Teatret Aspendos) binder forestillingen sammen

Denne Aften bevæger vi os op på den helt store klinge. Det bliver en aften med guder og helte.

Om det så er antihelte, hverdagshelte eller superhelte, er jo ikke til at vide før aftenens skuespillere har fortalt deres historie, men mon ikke det bliver en guddommelig aftenen med heltemodige historier for enhver smag.

Der er lagt op til fortællinger med guddommelig indgriben, uanset om fortællingerne er hentet fra gamle myter og sagn, eller taget direkte ud af virkeligheden.

På scenen er der garanti for en guddommelig heltepræstation når den altid fantastiske Aske Ebbesen, med et glimt i øjet, vil fortælle sine bud på historier der passer til temaet. På scenen kommer også Mia Møller der med stort heltemod har det med at kaste sig ud i fortællinger hun end ikke selv kender enden på. På forunderligvis lykkedes det alligevel altid at få fortalt lige den historie som er den helt rette i øjeblikket. Det bliver en uforglemmelig aften i højt humør.

 

Medvirkende: Aske Ebbesen + Mia Møller + Steffen Sommerstedt

ORD er produceret af André Andersen Teaterkompagni