Kulturtræf 15. november kl. 14:30

Kulturtræf

Kom og vær med til fem spændende foredrag i Næstved med rigtig gode foredragsholdere og emner – lige fra rejsefortællinger, portrætter af kendte danskere til skæbnefortællinger og musikalske foredrag.

 

Naboer og dødsfjender del 2
Foredraget er en fortsættelse af ”Naboer og dødsfjender” forår 2022 om Kina, Japan og Korea. I del 2 gennemgås kultur, religion og historisk udvikling i Vietnam, Thailand, Burma og Indien. Lande, hvor alle verdensreligioner forsøger at leve sammen, men hvor tolerancen udfordres også af Kinas voksende magt og indflydelse. Flemming Ytzen har rejst, boet og arbejdet i Østasien regelmæssigt siden 1975.
Flemming Ytzen, redaktør og klummeskribent 
Tirsdag 20-09-2022 kl. 14:30

 

Bjergene står der stadig i morgen
På ærlig, selvironisk og humoristisk vis fortæller eventyreren om sit begivenhedsrige liv, hvor voldsomme nedture og store øjeblikke har afløst hinanden. Hør om livsændrende rejser fra Nordkapp via Sri Lanka og Peru til Uganda, Papua Ny-Guinea og Tadsjikistan – om strakt vrist, vigtigheden af at kunne tegne alle verdens flag som barn, 90’ernes dopingkultur i cykelsporten set indefra, og den russiske underbo Olga.
Jan Tvernø, eventyrer og forfatter 
Tirsdag 04-10-2022 kl. 14:30

 

Krydderiernes kulturhistorie
For mere end 500 år siden drog de store opdagelsesrejsende ud i verden på jagt efter krydderier, som var mere værd end det pureste guld. Hør om krydderiernes lange rejse fra Sydøstasien til Europa, hvor Vasco Da Gama, Columbus og Magellan fik deres plads i verdenshistorien, og om begyndelsen på de europæiske kolonimagter, som forsynede hjemmemarkedet med kaffe, kakao, tobak og sukker. 
Pia Lund Poulsen, antropolog
Tirsdag 18-10-2022 kl. 14:30

 

James Bond – hele historien og de danske forbindelser
Før en helt ny skuespiller skal spille James Bond efter Daniel Craig, gør vi status over Bond-fænomenet og får fortalt hele historien om Bond. Hvilke ingredienser består filmene af? Hvorfor er succesen så sejlivet? Vi får også historien om, hvordan dansk films stigende status kom til at smitte af på den verdensomspændende filmsucces.
Jacob Wendt Jensen, journalist og forfatter
Tirsdag 01-11-2022 kl. 14:30

 

Basilicata og grottebyen Matera
Da Alcide de Gasperi i 1950 udtalte, at Matera var Italiens skam, blev det i årtier tabu at bebo de beskidte huler. Men så begyndte de unge at renovere husene. UNESCO erklærede grottekvarteret for verdensarv, og i 2019 blev byen europæisk kulturhovedstad. Hør den utrolige historie om Basilicata-regionen i Italiens svang, hvor lokale kræfter gjorde Matera hip og fordommene om et tilbagestående Syditalien til skamme. 
Cecilie Marie Meyer, cand.mag. i italiensk
Tirsdag 15-11-2022 kl. 14:30