En UNDERSTRØM af Beethoven 22. maj kl. 14:00

En UNDERSTRØM af Beethoven

En UNDERSTRØM af Beethoven.

Søndag den 22. maj kl. 14 på Grønnegades Kaserne Kulturcenter – Gl. Ridehus.

Ensemble Storstrøm inviterer til familiekoncert for at præsentere regionens nye musikalske samarbejde ”Understrømmen”.

I Understrømmen spiller musikskoleelever og -lærere side om side med Ensemble Storstrøm
Ved denne koncert er temaet Beethoven og spilleglæde, så derfor er der bl.a. Beethovens kendte tema ”Ode an die Freude – Ode til Glæden” på programmet i koncertens første del.

Efter pausen opfører skuespiller Jens Andersen og Ensemble Storstrøm den forrygende familieforestilling ”Bravo Beethoven”, hvor historien om Beethoven formidles som en musikalsk fortælling med masser af humor og drama.
Jens Andersen som fortæller er børnenes ambassadør, der tør undre sig og stille de dumme spørgsmål:
Hvad har det her med MIG at gøre?
Hvad kan vi bruge Beeethoven til i dag?
Hvad skal vi overhovedet med musik?
Kan man godt lave musik når man er døv?

Varighed inkl. pause ca. 75 min

Om Understrømmen: Koncerten er afslutningen på den første sæson for projektet ”UnderStrømmen”, hvor Ensemble Storstrøm er gået sammen med de 6 musikskoler i kulturregionen om et nyt initiativ, for regionens klassiske instrumentalelever, som skal give spilleglæden og fællesskabet omkring musikken et boost.
Musikskoleelever fra Guldborgsund, Lolland, Næstved, Faxe, Stevns og Vordingborg har været samlet hos Ensemble Storstrøm på KUMUS tre dage hen over vinteren - der er blevet spillet, leget, øvet og skabt nye musikalske møder på tværs mellem både børn og voksne.
Sammen skaber vi et musikalsk fællesskab, der er større end det, vi kan hver især.
Læs mere: https://www.ensemblet.dk/bogu-projekt/understroemmen/

Særlige bemærkninger

Billetter - det anbefales at købe/reservere billetter på forhånd: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ostn35pcdw
Pris:  Voksne kr. 50,-
Børn og unge under 25 år er gratis.

En af verdens største komponister
– der skrev musik så det slog gnister?
Og var han døv som en dør?
Kan man lave musik hvis man ikke ka ́ hør ́ ?
Beethoven – 250 år, tillykke!
Vi vil blæse dig et stykke.