Beboer (Don Gnu) 28. september kl. 19:30

Beboer (Don Gnu)

HVERDAGEN PÅ VRANGEN! 
En fysisk action-forestilling om hverdagens ualmindelige oplevelser i et helt almindeligt boligområde...

​Du har sikkert gået forbi et vindue med lys og diskret luret ind. Hørt underlige og udefinerbare lyde fra naboen sent om aftenen. Eller undret dig over alle de skraldesække, overboen konstant smider ud? Hvad sker der egentligt på den anden side? Hos de naboer vi allerede kender godt og dem, vi ikke kender? Hvordan lever og gør andre, når de er helt, helt private...?

​DON GNU vender vrangen ud på livet i en helt almindelig boligblok, hvor naboens fjer bliver til ti høns og det, du troede var helt almindelige og kedelige dagligdagshandlinger, bliver til noget af det mest vedkommende og humoristiske, du længe har set! I et tæt samarbejde med beboerne i Høje Gladsaxe og med en stor portion selvironi og glimt i øjet, sætter BEBOER det almindelige livs dybeste hemmeligheder til offentligt skue.

​BEBOER vender hverdagen på hovedet, vrangen ud på almindeligheden, og får mediernes ofte ekstreme fremstilling af virkeligheden til at ligne en forældet tegnefilm, for her er BEBOERNE historien!


En del af Orpheus - partoutbillet til alternativ scenekunst

Orpheus er Grønnegades Kaserne Kulturcenters partoutbillet til alternativ og eksperimenterende scenekunst. En Orpheus billet giver i sæson 2022 -2023 adgang til fire teateroplevelser, der alle er noget ud over det sædvanlige.

Sæsonen program:
28.09.22 - Beboer (Don Gnu)
24.10.22 - Dr. Möllers Musikalske Medicin Show (Kolding Egnsteater)(Turnéen er aflyst! Kulturcentret leder efter en erstatningsforestilling til Orpheus-partoutbilletten.)
25.01.23 - Breast in Peace (M.P.A.C. Mighty Performing Arts Collective)
23.02.23 - CameliOrquestra 2.0 (Glimt)

Køb billetten i dag og glæd dig til store oplevelser. Første gang du er til en af sæsonens forestillinger, ombytter vi partoutbilletten til et partoutkort, som herefter skal bruges for adgang.

Alle forestillingerne spiller i Ny Ridehus og starter kl. 19.30. Dørene