Liberty - Mattias Kolstrup 01. maj kl. 21:00
Udsat

Liberty - Mattias Kolstrup

Udsat til den 7. maj 2021


 

Den tidligere Dúné forsanger, Mattias Kolstrup, har i 2020 lanceret sit nye solo projekt: Liberty!

I 2018 afsluttede Mattias Kolstrup og Dúné en over femten år lang rejse med platinsælgende albums, overskrifter, hæderspriser og verdensturnéer i hobetal. På trods af sin unge alder har Mattias Kolstrup allerede gennemlevet en livsalder i rock n’ roll, og har nu taget hul på et nyt kapitel, solo-projektet Liberty. Liberty er et musikalsk projekt, der indkapsler attituden fra 80’ernes punkbevægelse, 70’ernes forgudelse af rockfænomenet og lyden af 00’ernes indie rock – og pop.

Det første bekendtskab med det ambitiøse projekt Liberty var dobbeltsinglen ’Closure / Viva La Illusion’, der udkom den 20. maj 2020 og elegant viste, at Liberty spænder over et bredt musikalsk spektrum fra punk og samfundskritik/refleksion til melankolsk indie-pop baskere. Siden udgav han den geniale ballade ’Paradise on Fire’ der hurtigt blev en fan favorite, efterfulgt af smash singlen ’1988’, der ledte op til debutalbummet ’Haven’t Felt This Great Since 1988’, der udkom fredag d. 19. juni.

Nyeste udgivelse er ’Turning Back Time’ der udkom sammen med turnéstart på en omfattende danmarksturné i oktober, hvor publikum oplevede Liberty sangene og Mattias i sit rette element, nemlig live! Det er det musikken er skrevet til, og der er garanti for en eksplosiv oplevelse ud over det sædvanlige, til Liberty koncerterne!

Liberty er på vej med mere ny musik i foråret og nu er der altså annonceret fem koncerter rundt i Danmark i maj.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser