Specialmodul: Umpire/Backjudge, ØST 23. februar kl. 10:00

Specialmodul: Umpire/Backjudge, ØST

Formål:

Kurset er en udbygning af Basismodulet, hvor der samtidig undervises grundigt i at dømme positionerne Umpire og Backjudge.
Kurset er målrettet positionerne Umpire/backjudge, men giver også godt input til de som ønsker at dømme de andre pladser.
Forudsætninger: Det er en forudsætning, at deltageren har viden om dommergerningen svarende til det som opnås på Basismodulet.
Kursets opbygning

Kurset er opbygget som klasseundervisning med praktiske elementer undervejs. Det forventes at deltagerne deltager aktivt i undervisningen ved at løse opgaver, deltager i praktiske øvelser samt bidrager til diskussioner undervejs. Alle deltagere får udleveret en regelbog og en dommermanual. Kurset undervises af to godkendte DAFF Dommerinstruktører. For at bestå kurset kræves det, at man deltager hele dagen og består en mindre test.

Teoretisk niveau:
Følgende ting gennemgås på kurset:
-Kort opsummering af indhold gennemgået på Basismodulet.
-Detaljeret gennemgang af mechanics for Umpire
-Detaljeret gennemgang af mechanics for Backjudge
-Detaljeret gennemgang af tidsreglerne og styring af kampuret
-Detaljeret gennemgang af regler som er særligt vigtige for de ovenstående positioner

Praktisk information:
Kurset varer 7 timer. Det forventes at man deltager hele dagen.